Erhverv

Rengøringsfirma: Hver anden jobansøgning er proforma

Rengørings- og hotelbranchen hører til de områder, som får flest umotiverede ansøgninger ifølge Dansk Erhvervs spørgeundersøgelse. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Gennem fem år har Aarhus Rengøring fået besøg af ledige, som i virkeligheden ikke ønsker et job. Og virksomhedsejeren forstår dem godt.

Rekruttering: Lars Studstrup driver Aarhus Rengøring med otte medarbejdere, og når han skal lave regnskab, arbejde med hjemmeside, persondataforordning og hyre folk, er hver spildt time en dyr time.

Men omkring hver anden ansøger fra det lokale jobcenter bakker ud ved udsigten til at få en ansættelseskontrakt, så Lars Studstrup spørger i stedet sine medarbejdere og bruger deres netværk, når han skal have en ny medarbejder i virksomheden. Og det er heldigvis lykkedes.

- Jobcenteret er sidste udvej, bundproppen. Vi har brugt en del tid på folk, som i deres CV tilkendegiver, at de ønsker et rengøringsjob. Men reelt ønsker de ikke jobbet af deres hjerte, fortæller indehaveren af det lille firma i Risskov.

Venindesnak

Ansøgerne er fortrinsvis østeuropæere, og Lars Studstrups kone taler blandt andet polsk og spansk og fanger den manglende interesse, når hun taler med ansøgerne under, hvad Lars Studstrup kalder "en venindesnak". Og så siger de pænt farvel til hinanden.

- Min kone har snakket med mange, og omkring halvdelen vil ikke have et rengøringsjob. Sådan har det været siden virksomhedens start i 2013, husker Lars Studstrup.

Han har forståelse for, at de ledige søger job for at bevare deres støtte fra det offentlige. De bliver som regel opfordret af jobkonsulenten til at brede viften ud og sætte kryds ved andre brancher som rengøring. Og Lars Studstrup har såmænd også forståelse for medarbejderne på jobcentrene.

- De er fuldt ud klar over problemet. Der er masser af gode mennesker ansat i jobcentrene og ikke et ondt ord om dem. Men de fører en kamp mod vindmøller og har reelt ikke en chance over for det fænomen, vi kan kalde paradoks-ledighed, vurderer Lars Studstrup.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Erhverv For abonnenter

Hotel står til politianmeldelse efter endnu en sur smiley: Ejer tordner mod fødevaretilsynet

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce