Annonce
Kultur

Remise får nyt liv - skal blive til spillested: Man bliver glad i Skjern-hjertet

Mads Pontoppidan, Charlotte Sand Nielsen og Thomas Vilhelmsen er tre af de fire unge voksne, som lige nu arbejder på at skabe et nyt spillested i Skjern. De håber på op mod 200 deltagere, når der fredag er åbent hus og gratis koncert. Foto: Jørgen Kirk
En gammel remise på rundt regnet 100 år skal danne rammen for et nyt lokalt spillested. Inden pengene til at renovere for er fundet, arrangerer de frivillige bag spillestedet en gratis koncert for at vise stedets potentiale.

SKJERN: Ringkøbing har Generator, og Tarm har Mejeriet. I Skjern har man omvendt ikke noget decideret spillested, men det bliver der nu gjort noget ved.

Fredag aften arrangerer Gentænk Skjern koncert i den tidligere Banedanmark-remise på Ahornvej. Koncerten skal være en forsmag på det spillested, Gentænk Skjern vil skabe i remisen.

Arrangørerne håber, at op mod 200 mennesker dukker op til åbent hus og aftenkoncert.

- Jeg tror på, vi kan nå 200. Over 500 har meldt sig interesserede på Facebook, så det tegner til, vi bliver en god flok, siger 25-årige Charlotte Sand Nielsen.

Hun en af fire unge voksne i arbejdsgruppen bag spillestedet Remisen Skjern. De fire ønsker sammen at skabe et sted, hvor områdets unge kan få lov at prøve talentet af på scenen, hvad enten det er inden for musik, teater, standupkomik eller anden underholdning.

- Drømmescenariet for spillestedet senere hen er at have nogle af områdets unge til at spille først og så have nogle mere etablerede navne senere på aftenen. Det er det, vi vil arbejde hen mod, siger 25-årige Thomas Vilhelmsen, som også er med i arbejdsgruppen.

Annonce

Vi vil bevare så meget som muligt af bygningen. Det er meget vigtigt.

Thomas Vilhelmsen, Remisen Skjern, Gentænk Skjern

Koncertsucces skal lette fondssøgningen

Lige nu trænger den omkring 100 år gamle lokomotivgarage, som ejes af Hansen & Larsen, til en ordentlig overhaling.

I september vil Gentænk Skjern gerne i gang med at søge fondsmidler til at renovere de historiske bygninger. Derfor bliver fredag vigtig for de frivillige arrangører. Det betyder nemlig en hel del for chancerne få at få held med fondssøgningen, at fremmødet fredag understreger, at man i Skjern kan se fidusen i at skabe et nyt spillested.

For at skabe de bedst mulige rammer for en koncert i en bygning, som endnu ikke er moderniseret til formålet, har arbejdsgruppen været ude at hente hjælp flere steder i byen; alt fra borde til scene og bar er noget, man har lånt. Der kommer også en pølsevogn til koncerten.

- Det er ikke et kæmpe setup. Men hvis det alene kan blive en succes, viser det, at der er basis for projektet, siger Thomas Vilhelmsen.

Stor hjælp fra de lokale

Thomas Vilhelmsen og de andre bag Remisen Skjern har været meget imponerede over, hvor meget andre virksomheder og kultursteder i byen har hjulpet for at få fredagskoncerten op at stå.

For Thomas Vilhelmsen har byens engagement været med til at understrege, at kommercielle forretninger som Ringkøbing-Skjern Kulturcenter og de lokale barer ikke ser det frivillige Remisen Skjern som en konkurrent, men som noget, der er brug for i byen.

- Havde vi skullet lave arrangementet i Aarhus, havde vi stået med det hele selv. Her i Skjern er der en fællesskabsfølelse om det. Vi synes, at Skjern har masser at byde på. Ellers var vi her ikke. Men vi kan også godt se, at de, der er rykket til Aarhus, måske synes, der mangler nogle ting i Skjern. Derfor vil vi gerne være med til at lave nogle tilbud her, til når de kommer hjem, om de så kommer på besøg her i en weekend eller kommer tilbage for at bo her, siger Thomas Vilhelmsen.

Charlotte Sand Nielsen er også imponeret over, hvor meget hjælp Remisen Skjern har kunnet hente.

- Man bliver bare glad i Skjern-hjertet over, det kan lade sig gøre. Der er hjælp at hente, til hvad end det skulle være, siger hun.

Remisen Skjern

Remisen på Ahornvej er over 100 år gammel.

I 2013 viste et bygningssyn, at det ville koste over en million kroner at renovere bygningerne.

I 2014 ville Banedanmark derfor rive bygningen ned. Det kom aldrig så vidt, og siden købte Hansen & Larsen bygningerne.

Hansen & Larsen stiller nu stedet til rådighed for Gentænk Skjern, som vil skabe spillestedet Remisen Skjern.

Arbejdsgruppen for Remisen Skjern består af Skjernboerne 28-årige Mads Pontoppidan, 25-årige Thomas Vilhelmsen og 24-årige Paula Frederiksen samt 25-årige Charlotte Sand Nielsen fra Dejbjerg. Lise Juhl Hansen, der også sidder i byrådet for Venstre, er desuden tovholder på projektet for Gentænk Skjern.

Fredag er der to gratis koncerter på Remisen Skjern. Dørene åbner klokken 19.30, klokken 20 spiller Malthe Jacobsen, mens Mads & Simon spiller 20.30.

Bar og scener skal på skinner

De frivillige bag Remisen Skjern vil være tilfredse, hvis spillestedet står endegyldigt klar inden for tre år.

De første skridt er taget, for arkitekt Bo Christensen har lavet 3D-tegninger af, hvordan spillestedet kan komme til at se ud.

Nogle af idéerne er at bygge en bar, som kan køre på skinnerne i toggaragen og at have en scene, som kan dreje rundt om egen akse på skinnerne.

En anden idé er at lave en udendørs scene på drejeskiven uden for hovedindgangen.

I det hele taget gør man så meget som muligt for at bevare bygningens kendetegn og historie.

- Vi vil bevare så meget som muligt af bygningen. Det er meget vigtigt, siger Thomas Vilhelmsen.

Lokomotivgaragen står stadig ret rå, og fordi fredagens hovednavn er de lokale Mads & Simon har fredagens koncert fået navnet "Remisen RAW med Mads & Simon". Foto: Jørgen Kirk
Sådan kan bygningerne komme til at se ud, hvis Gentænk Skjern får rejst penge til projektet. Illustration: Arkitekt Bo Christensen
Da bygningernes stand blev vurderet i 2013, lød meldingen, at det ville kræve over en million kroner at gøre stedet i stand. Det er endnu usikkert, hvor mange penge folkene i Gentænk Skjern i dag forventer at få brug for, når de skal renovere remisen. Foto: Jørgen Kirk
Når renoveringen er færdig, kan skinnerne bruges til at flytte en bar mellem en scene indenfor og en scene udenfor. Foto: Jørgen Kirk
Foruden at være med i arbejdsgruppen bag Remisen Skjern skal Mads Pontoppidan i midten også give koncert fredag, når bandet Mads & Simon optræder.- Jeg er mere spændt på, hvordan aftenen går, end at jeg skal spille. Jeg er utrolig spændt på, hvor meget opbakning arrangementet får, siger han. Foto: Jørgen Kirk
Remisen Skjern skal omdannes til et spillested. For at vise stedet frem inden ombygning og for at teste interessen for spillestedet bliver der fredag holdt gratis koncert. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce