Ringkøbing

Rektor: Omprioritering hænger ikke sammen med lærerfyringer

Kan det virkelig passe, at der på fire år er blevet en tredjedel færre lærere på Ringkjøbing Gymnasium? Nej, mener rektoren. Arkivfoto: Jørgen Kirk.
Har Ringkjøbing Gymnasium haft en elevtilbagegang på 12 eller 25 procent? DR og rektor Tonny Hansen er uenige. - Vi er færre lærere, men det skyldes ikke besparelser, siger han.

Ringkøbing: En ny opgørelse fra DR viser, at Ringkjøbing Gymnasium siden 2015, hvor alle offentlige institutioner blev underlagt omprioriteringsbidraget, har mistet 33 procent af sin lærerstab.

Samtidig skulle elevtallet kun være faldet med knap 12 procent, og derfor burde forklaringen ikke ligge der.

Men det mener rektor Tonny Hansen nu alligevel, at den gør.

- Det er rigtigt, at vi har færre lærere. Men omprioriteringsbidraget har måske kostet en til to stillinger. Resten kommer fra elevnedgang. Vi er gået en klasse ned tre år i træk, siger han.

Ifølge DR hænger gymnasiets nedgang i lærertal ikke sammen med elevtilbagegang. De peger i stedet på omprioriteringsbidraget. Grafik: DR.

Ifølge Tonny Hansen har hver klassenedlæggelse kostet to og en halv til tre lærerstillinger.

- Da vi toppede i 2014-2015 havde vi 410 elever og 16 klasser. I dag har vi 320 elever og 12 klasser. Så elevnedgangen har været større end 12 procent. Den ligger i stedet på omkring 25. Og så hænger det jo sammen med lærertilbagegangen, siger han og tilføjer:

- Selvom jeg nu heller ikke kan få til at passe, at det skulle være 33 procent. Vi var 43 lærere dengang og vi er 34 nu, siger han og understreger, at kun en enkelt eller to af de stillinger skyldes den årlige besparelse på to procent.

Den tilbagegang i lærerantallet, som rektoren beretter om, svarer til 21 procent. På den måde hænger nedgangen i medarbejderstab altså godt sammen med den tilsvarende tilbagegang i elevantallet.

- Jeg er både blevet ringet op fra København og fra P4, og begge gange har jeg sagt, at der er ikke nogen historie. Jo, det er der, men ikke den de vil skrive. Jeg har ikke selv set tallene, men som jeg forstår det, stemmer de ikke overens med virkeligheden, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce