Annonce
Ringkøbing-Skjern

Rekordmange frivillige blev klogere på at søge fonde: Det viser, vi bor i Foreningsdanmark

220 frivillige mødte onsdag aften op for blive klogere på, hvordan de bedst muligt kan hive penge hjem til deres forening eller frivillige projekt. Foto: Jørgen Kirk
Flere end 200 vestjyder lærte om, hvordan man skraber penge ind til frivillige projekter. Temaaftenen er den største, som Frivillig Vest har arrangeret.

TARM: Foreninger kan altid bruge flere penge til at tilbyde noget spændende for medlemmerne. Det blev endnu en gang tydeligt onsdag aften. Her sugede 220 frivillige fra Ringkøbing-Skjerns foreninger og kommunale institutioner viden til sig om, hvordan man bedst muligt får adgang til de danske fondes pengetanke.

Frivillig Vest, der rådgiver områdets foreninger og frivillige, har aldrig haft en temaaften for frivillige med så mange tilmeldte. Da foreningsrådgivningen begyndte at arrangere aftenen sammen med kommunen, havde de regnet med omtrent 100 deltagere. Nu blev det så mere end fordoblet.

- Det fortæller, at menneskerne her bor i foreningsdanmark. De brænder for deres sag. Der er virkelig meget energi og mange, der brænder for lokalområdet, siger lederen af Frivillig Vest, Susanne Rystok.

Faktisk kunne arrangementet på Vestjysk Gymnasium i Tarm snildt have haft 250 deltagere, men fordi der kom så mange tilmeldinger på selve arrangementsdagen og dagen før, blev Frivillig Vest nødt til at sige nej til nogle frivillige, som var lidt for sent ude.

Annonce

Arrangementet er et godt initiativ. Vi kan altid blive bedre og klogere. Det arbejder vi også på. Man skal ikke tro, at bare, fordi man har søgt én gang, kan man alle facetter.

Bettina Bendtsen, formand, Herborg Ungdomsforening

Mange muligheder gav overblik

De frivillige, som nåede at melde sig til i tide, fik mulighed for at dykke ned i, hvordan man bedst muligt kradser penge ind. For på aftenen var der både fælles oplæg fra en professionel fundraiser og en ekspert i crowdfunding samt mulighed for at vælge imellem oplæg fra forskellige fonde eller lokale foreninger, der fortalte om, hvordan de har søgt penge.

Det brede program var en fordel, mener formanden for Borrisrådet, Jes Nissen.

- Jeg fik et samlet overblik. Arrangementet skabte en helhed, og jeg har fået en bedre fornemmelse af det hele. Normalt kan man gå til mange møder, og så hører man lidt det ene sted og så det andet sted. Det blev samlet her, siger han.

De mange muligheder lokkede også formand Bettina Bendtsen og bestyrelsesmedlem Jens Bukbjerg fra idrætsforeningen Herborg Ungdomsforening til. For selvom de har erfaring med at søge fonde og har gjort det til et fritids- og kulturcenter i Herborg, kunne de godt bruge råd til, hvordan de eksempelvis samler penge ind til tribuner til tilskuerne.

- Arrangementet er et godt initiativ. Vi kan altid blive bedre og klogere. Det arbejder vi også på. Man skal ikke tro, at bare, fordi man har søgt én gang, kan man alle facetter, siger Bettina Bendtsen.

Frivillig Vest øger fokus på fondssøgning

Hos Frivillig Vest er der da også stor tilfredshed efter aftenen. De håber, at temaaftenen kan være med til at sparke endnu mere gang i projekterne rundt om i kommunen.

- Det kan være, at nogle skuffeprojekter nu får nyt liv, siger Susanne Rystok.

Fundraising er noget, Frivillig Vest i efteråret gør mere ud af, for man sætter både fokus på projektledelse og holder en workshop, hvor foreninger kan få professionel sparring på deres idéer. Derudover barsler Frivillig Vest med idéen om nogle caféer, hvor foreninger kan komme ind for at få hjælp til fondssøgning.

Frivillig Vest og Ringkøbing-Skjern Kommune arrangerede temaaftenen om fondssøgning. Ledereren af Frivillig Vest, Susanne Rystok, havde forventet 100 deltagere, men 220 meldte sig til. Interessen har fået hende til at barsle med endnu mere fokus på fondssøgning fremover. Foto: Jørgen Kirk
Lotte Jensen har arbejdet med fondssøgning i 30 år. Den profesionelle fundraiser holdt onsdag aften oplæg, hvor hun gav otte råd til, hvordan man lægger en køreplan fra idé til færdig projektbeskrivelse. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce