Annonce
Indland

Rekordfå studenter læser videre med det samme

Indvandrere og efterkommere går oftere direkte fra gymnasiet til andre uddannelser.

Blot 15 procent af studenterne fra 2018 var begyndt på en ny uddannelse i oktober samme år. Det er den laveste andel siden 2004, hvor statistikken går tilbage til.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I 2012 toppede andelen, hvor 29,3 procent af studenterne var i gang med en ny uddannelse efter tre måneder.

- Tallene viser, at andelen, der går direkte videre i uddannelsessystemet, næsten er halveret siden 2012, siger afdelingsleder ved Danmarks Statistik Linda Tonsgaard.

Indvandrere og efterkommere går oftere direkte fra gymnasiet til andre uddannelser end personer med dansk oprindelse, viser tallene videre.

Her var 31,3 procent af indvandrerne og 33,2 procent af efterkommerne i gang med en uddannelse tre måneder efter endt studentereksamen.

Samtidig var det i højere grad studenter med erhvervsrettede og internationale studier, der var begyndt uddannelse i oktober, end studenter fra almene gymnasier.

Andelen af almene studenter fra 2018 i ny uddannelse var 12,4 procent.

- Den markante forskel mellem personer med og uden dansk oprindelse går igen i hele perioden.

- Det samme gælder forskellen mellem de almene og de erhvervsrettede gymnasier – og faktisk også for den mindre forskel mellem kvinder og mænd, siger Linda Tonsgaard.

Fordelt på regioner gik nordjyderne oftere end andre i gang med en uddannelse med det samme, mens det modsatte ses for midtjyderne i 2018.

Af de studenter, der var begyndt uddannelse, havde langt de fleste valgt en videregående uddannelse. Det gjorde fire ud af fem, mens næsten halvdele var begyndt på en bacheloruddannelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce