Annonce
Ringkøbing-Skjern

Rekord til Ringkøbing-Skjern: Vi bruger mest strøm i hele Jylland

RAH har nok at se til: Vi sætter jysk rekord i strømforbrug. Arkivfoto.
Nye tal viser, at energiforbruget er over dobbelt så højt i Ringkøbing-Skjern som i Aarhus Kommune, og med 1.049 kWh om måneden pr. indbygger, er vi kommunen med højest forbrug af el i Jylland.

RINGKØBING-SKJERN: Der er godt gang i hjulene i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det synes at være hovedforklaringen på, at vi er den kommune i Jylland, der har det største forbrug af el pr. indbygger, og at elforbruget er dobbelt så stort som det er i gennemsnit på landsplan.

Vort samlede energiforbrug pr. indbygger er på 1.049 kWh pr. indbygger pr. måned, og det er eksempelvis dobbelt så højt som i Aarhus Kommune; det gør os også til den kommune, der har det højeste forbrug af el pr. indbygger i hele Jylland.

Men før du bliver grebet af klimaskyld, og skynder dig at booke et energitilsyn - hvilket i øvrigt er en ganske udmærket idé - så vent lige et øjeblik:

Det viser sig, at årsagen til det høje energiforbrug først og fremmest er, at Ringkøbing-Skjern Kommunes erhvervsmæssige og offentlige energiforbrug står for hele 70 procent af kommunens samlede energiforbrug. Derved er kun 30 procent af det samlede energiforbrug, private står for; resten kommer fra det offentlige og erhvervslivet.

At forbruget er så højt skyldes altså først og fremmest, at energislugende sektorer som industri og landbrug samt turisme fylder mere, end de gør i de fleste andre danske kommuner.

Annonce

Stor udsving

Tallene stammer fra Energinet.dk, og er indhentet af firmaet GreenMatch.dk, der er en sammenligningstjeneste af grønne produkter.

De viser, at der er kolossal stor forskel på energiforbruget i de danske kommuner.

Mens det altså totalt ligger pr. 1.049 kWh pr. indbygger i Ringkøbing-Skjern, ligger det på 524 kWh pr. indbygger på landsplan og på eksempelvis 375 kWh pr. indbygger i Aarhus.

Lavest energiforbrug har Frederiksberg, Vallensbæk og Fredensborg Kommune med et gennemsnit på 254 kWh pr. indbygger, mens Kalundborg, Ringkøbing-Skjern og Tønder Kommuner ligger højest med et gennemsnit på 1.111 kWh.

Heldigvis går det dog den rigtige vej med energiforbruget i Danmark. Fra 2013 til 2018 er det i gennemsnit faldet med 0.08 procent om året, og det selv om der i de mellemliggende år har været godt gang i den økonomiske vækst.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce