Annonce
Rejser

Rejsetendens: Mindre luksus og færre flyrejser kan gøre det

Nogle unge ønsker at sætte et mindre CO2-aftryk, når de rejser, så de vælger nære rejsemål og bor måske også på hostel, hvor de møder jævnaldrende, som de kan dele oplevelser med. Foto: Colourbox
Rejsebranchefolk ser en tendens til, at i hvert fald nogle turister er parate til mindre luksus, at rejse med tog eller bus frem for fly og at gå efter særlige oplevelser.

Rejsemål tættere på Danmark, billige overnatninger, bus eller tog frem for fly.

Noget tyder på, at i hvert fald en del af danske rejsende - især de unge - tænker i de baner.

Eller som Lars Thykier, direktør i Danmarks Rejsebureau Forening udtrykker det:

"En af de ting, jeg ser vinder ind, er, at less is more. De rejsende har ikke længere helt så meget fokus på luksus, mindre er o.k. Samtidig er det blevet vigtigere at komme ud og opleve det lokale miljø i området, man besøger, især for millennials (født mellem 1980 og 2000, red.) og generation Z, og det vil for eksempel sige at få særlige oplevelser med hjem."

A&O Hostels, som netop henvender sig til rejsende, som ikke har lyst til at bruge en mindre formue på overnatning, har ud over Lars Thykier spurgt en række danske rejsearrangører om deres syn på, hvordan rejsendes adfærd vil være i den nærmeste fremtid.

Hos Jysk Rejsebureau, som sender kunder ud til stort set alle dele af verden, siger direktør Niels Amstrup:

"I 2020 vil interrail sandsynligvis opleve en renæssance. Det handler om CO2-aftryk. Trods det er de unge fortsat glade for at tage på oversøiske fællesrejser. Vi forudser også en tendens til, at grupperejser for skoler, højskoler, efterskoler, gymnasier og universiteter i højere grad vælger rejsedestinationer tæt på. Flyrejser til Spanien byttes ud med bustur til Berlin. Ønsket om lavt CO2-aftryk kan spille ind her.

Kasper Rønnow, direktør i A&O Hostels:

"Vi modtager stadig flere grupper, yngre familier samt unge, som bliver tiltrukket af det enkle i at overnatte på et hostel til en femtedel af den normale pris. Det billede tror vi kun bliver endnu tydeligere i 2020. Andre hostels som for eksempel Cabinn vokser også."

Steen Albrechtsen, pressechef i Albatros Travel:

"Tog- og busture får en renæssance, fordi folk vil se noget undervejs. man kan lige så godt tage toget til Berlin som at flyve, men ikke længere end til Alperne - så begynder det at blive en udfordring. Tanken om at advokat Jensen bruger tre dage på en tur til Rom er ikke gangbar.

Annonce
Kasper Rønnow, direktør i A&O Hostels: "Det er blevet vigtigere for mange, især unge, ikke at svine med ressourcerne. Mange er tilfredse med en funktionel hotelløsning med en seng, wi-fi, bar og morgenmad." Foto: A&O Hostels
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Ringkøbing-Skjern

Borgmesteren om udlignings-udspil: Jeg er forsigtig optimist

Annonce