Annonce
Skjern

Regnestykke: Bedre forretning at flytte Land, By og Kultur til Innovest end rådhusets ansatte

Innovest i Skjern står til en udvidelse. Men hvilke kommunale afdelinger skal bo der? Det deler vandene i den politiske debat. Foto: Jørgen Kirk
Tilbagebetalingstiden for Innovest-udvidelsen bliver seks år kortere, hvis der vælges en alternativ løsning, viser et kommunalt regnestykke.

SKJERN: Hvis Land, By og Kultur blev flyttet fra de lejede bygninger på havnen i Ringkøbing til et kommende Innovest II, vil det være en bedre forretning for kommunen end at flytte de ansatte fra rådhuset i Skjern.

Det er i hvert fald konklusionen fra Carsten Holm Ørskov, der følger debatten om udvidelsen af Innovest. På borgermødet for nogle uger siden spurgte han ind ind til, om der ikke kunne være en idé i at flytte Land, By og Kultur. Dengang svarede kommunaldirektør Jens Peter Hegelund Jensen, at man kunne forestille sig flere scenarier.

Udover at have søgt aktindsigt i rådhusets reelle tilstand har Carsten Holm Ørskov også fået indblik i de forskellige beregninger omkring flytning af afdelinger. Carsten Holm Ørskov, der selv er økonom, sidder tilbage med forundring.

- I mit fag går man altid efter den bedste business case, og det er åbenbart ikke sket her, mener Carsten Holm Ørskov.

Papirerne viser, at den løsning, som politikerne lægger op til, har en tilbagebetalingstid på 22 år. Hvis kommunen i stedet flyttede de ansatte fra de lejede lokaler i Ringkøbing, er der en tilbagebetalingstid på 16 år, altså en forskel på seks år.

Venstres gruppeformand Jakob Agerbo har samlet flertal i økonomiudvalget for at få undersøgt økonomien i at flytte Land, By og Kultur til Skjern. De nuværende bygninger på havnen i Ringkøbing er nemlig lejede, og lejekontrakten ophører i 2020. Forinden havde borgmester Hans Østergaard kaldt Jakob Agerbos ide for sognepolitik.

- Borgmesteren kalder det sognepolitik, men kan man det, når der er tale om så stor en besparelse, spørger Carsten Holm Ørskov.

Hans Østergaards argument var, at der i forvejen er meget samarbejde mellem medarbejderne i Land, By og Kultur, og de øvrige funktioner på rådhuset i Ringkøbing og derfor er det mest hensigtsmæssigt, at afdelingen bliver i Ringkøbing, hvor den blev flyttet i 2014 fra rådhuset i Tarm, der var ramt af skimmelsvamp.

Carsten Holm Ørskov mener, at der er lige så stor synergi for afdelingen i at ligge tæt på Ringkøbing-Skjern Forsyning, der har til huse i Innovest.

- Det følger jo tilmed ideen fra kommunalreformen, hvor der skulle være kommunale funktioner i alle centerbyer. Ovenikøbet er det en rigtig god business case, og så kan man jo ikke bare vælge at se bort fra det, bemærker Carsten Holm Ørskov.

- Det er bemærkelsesværdigt, at der skal en aktindsigt til for at få disse oplysninger frem, mener Carsten Holm Ørskov.

Annonce

Bliver hvor det er

Hans Østergaard vil ikke gå ind i debatten, der ifølge ham ikke er seriøs, og han vil derfor ikke forholde sig til Carsten Holm Ørskovs beregninger.

Han understreger, at det aldrig har været hensigten at omkalfatre den kommunale administration. Kun at finde en løsning for de ansatte, der i dag sidder på det gamle rådhus i Skjern.

- I min verden handler det om, hvorvidt jobcentret skal flyttes eller ikke. Land, By og Kultur ligger, hvor det ligger, og det er ikke i spil i min verden, fastslår borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Læserbrev

Man ser hensigten og græmmes: Vil regeringen langsomt kvæle private institutioner?

Læserbrev: Devisen for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil er åbenbart og ikke overraskende: Styrk det offentlige – svæk det private initiativ. Man kan ikke udlede andet af en ny aftale om minimumsnormeringer i daginstitutioner, som markant forskelsbehandler kommunale og private daginstitutioner: De kommunale institutioner får 500 millioner kroner ekstra øremærket til flere ansatte. De private institutioner får 0 kroner! Lovgivningen i Danmark sikrer ellers, at aktive forældre kan drive institutioner i deres lokalområde eller drive institutioner med en særlig profil. Altså et brud på kommunernes monopol og en mulighed for at vælge. Men med den nye forskelsbehandling bliver der gnavet godt og grundigt i grundlaget for frit-valgs-ordningen. Det er regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, som netop har aftalt, at normeringerne i daginstitutioner skal forbedres med de 500 millioner kroner, som er sat af til formålet på Finansloven for 2020. Kommunerne skal sikre, at penge vitterligt går til opnormeringer – men ikke én krone af dem til private daginstitutioner. Pengene må heller ikke indgå i det beregningsgrundlag, som de private daginstitutioner får tilskud efter. Det er ikke til at tage fejl af hensigten: Det skal være svært – måske umuligt at drive institutioner på private initiativer. Man får uvægerligt fornemmelsen, at folket er godt nok, så længe det ikke udviser initiativ. Private initiativer kan jo udfordre tanken om, at stat og kommune ved bedst. Altså bedre end forældre, der vælger det tilbud, der passer til familiens ønsker og behov. Private initiativer udfordrer den tanke, at børn er statens ejendom – eller i det mindste statens ansvar. ”Der skal være flere pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, så børnene får den opmærksomhed, de har fortjent,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i ministeriets præsentation af aftalen om bedre normeringer. Og Radikale Venstres børneordfører Anne Sophie Callesen holder sig heller ikke tilbage: “Alle børn skal have en god start på livet. Nu retter vi endelig op på års besparelser på vores børn, når vi begynder et massivt løft af daginstitutionerne, som skal kunne mærkes alle steder.” siger Anne Sophie Callesen, børneordfører for Radikale Venstre. Der er vel at mærke kun tale om, at børn i kommunale institutioner har fortjent bedre normering. Ikke alle børn. Man ser hensigten – og græmmes.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce