Annonce
Skjern

Regnestykke: Bedre forretning at flytte Land, By og Kultur til Innovest end rådhusets ansatte

Innovest i Skjern står til en udvidelse. Men hvilke kommunale afdelinger skal bo der? Det deler vandene i den politiske debat. Foto: Jørgen Kirk
Tilbagebetalingstiden for Innovest-udvidelsen bliver seks år kortere, hvis der vælges en alternativ løsning, viser et kommunalt regnestykke.

SKJERN: Hvis Land, By og Kultur blev flyttet fra de lejede bygninger på havnen i Ringkøbing til et kommende Innovest II, vil det være en bedre forretning for kommunen end at flytte de ansatte fra rådhuset i Skjern.

Det er i hvert fald konklusionen fra Carsten Holm Ørskov, der følger debatten om udvidelsen af Innovest. På borgermødet for nogle uger siden spurgte han ind ind til, om der ikke kunne være en idé i at flytte Land, By og Kultur. Dengang svarede kommunaldirektør Jens Peter Hegelund Jensen, at man kunne forestille sig flere scenarier.

Udover at have søgt aktindsigt i rådhusets reelle tilstand har Carsten Holm Ørskov også fået indblik i de forskellige beregninger omkring flytning af afdelinger. Carsten Holm Ørskov, der selv er økonom, sidder tilbage med forundring.

- I mit fag går man altid efter den bedste business case, og det er åbenbart ikke sket her, mener Carsten Holm Ørskov.

Papirerne viser, at den løsning, som politikerne lægger op til, har en tilbagebetalingstid på 22 år. Hvis kommunen i stedet flyttede de ansatte fra de lejede lokaler i Ringkøbing, er der en tilbagebetalingstid på 16 år, altså en forskel på seks år.

Venstres gruppeformand Jakob Agerbo har samlet flertal i økonomiudvalget for at få undersøgt økonomien i at flytte Land, By og Kultur til Skjern. De nuværende bygninger på havnen i Ringkøbing er nemlig lejede, og lejekontrakten ophører i 2020. Forinden havde borgmester Hans Østergaard kaldt Jakob Agerbos ide for sognepolitik.

- Borgmesteren kalder det sognepolitik, men kan man det, når der er tale om så stor en besparelse, spørger Carsten Holm Ørskov.

Hans Østergaards argument var, at der i forvejen er meget samarbejde mellem medarbejderne i Land, By og Kultur, og de øvrige funktioner på rådhuset i Ringkøbing og derfor er det mest hensigtsmæssigt, at afdelingen bliver i Ringkøbing, hvor den blev flyttet i 2014 fra rådhuset i Tarm, der var ramt af skimmelsvamp.

Carsten Holm Ørskov mener, at der er lige så stor synergi for afdelingen i at ligge tæt på Ringkøbing-Skjern Forsyning, der har til huse i Innovest.

- Det følger jo tilmed ideen fra kommunalreformen, hvor der skulle være kommunale funktioner i alle centerbyer. Ovenikøbet er det en rigtig god business case, og så kan man jo ikke bare vælge at se bort fra det, bemærker Carsten Holm Ørskov.

- Det er bemærkelsesværdigt, at der skal en aktindsigt til for at få disse oplysninger frem, mener Carsten Holm Ørskov.

Annonce

Bliver hvor det er

Hans Østergaard vil ikke gå ind i debatten, der ifølge ham ikke er seriøs, og han vil derfor ikke forholde sig til Carsten Holm Ørskovs beregninger.

Han understreger, at det aldrig har været hensigten at omkalfatre den kommunale administration. Kun at finde en løsning for de ansatte, der i dag sidder på det gamle rådhus i Skjern.

- I min verden handler det om, hvorvidt jobcentret skal flyttes eller ikke. Land, By og Kultur ligger, hvor det ligger, og det er ikke i spil i min verden, fastslår borgmesteren.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce