Debat

Regnearksledelse har smadret vores system

Det er beskæmmende at se politikerne, ivrige, næsten stakåndede, overgå hinanden med milliontilbud til borgerne. Det er flovt, pinligt og afslørende. Vi ser det intensiveret til det groteske i den igangværende valgkamp. Alt handler om millioner. Men det er ikke alt, der kan købes for penge. Forstå det dog, kære politikere.

Tilliden til politikere og offentlige virksomheder som f.eks. Skat styrtdykker i disse år. Rationalisering, effektivisering og digitalisering har været nøgleord. Management-, IT- og andre konsulenter har udskrevet regninger på mange hundrede millioner kroner. I mange år troede de fleste på, at ministerier, styrelser, kommuner m.fl. havde styr på tingene. Troede, at der var overblik, retning og kontrol. Fyringer, effektiviseringer, udflytninger, centralisering, forenkling og nye veldokumenterede og velafprøvede IT-systemer hørte til dagens orden. Parolen var: Lad os fyre nogle flere!

Men pludselig blev det klart for alle, at der var noget virkelig galt. Ligene væltede ud af skabene. Politikere, ministre og de øverste ledere vaskede hænder. I løbet af ti år blev Skat smadret. Så meddelte skatteministeren i midten af marts, at det ville koste adskillige milliarder kroner at genoprette Skat som organisation. Der skal bl.a. ansættes tusinder af nye medarbejdere. Dette – og meget andet af det, der er sket i de forløbne ti år inden for den danske offentlige sektor – bør få os til at standse op og tænke os grundigt om. Man kan ikke løse de eksisterende problemer med den logik, der har skabt dem. Det handler ikke kun om flere penge.

Det store konsulenthus McKinsey hartjent flere hundrede millioner kroner på at levere ydelser til det offentlige. Og hvis der er noget, man har forstand på i McKinsey, er det rationalisering, centralisering og digitalisering - eller: Regnearksledelse - der er, hvad der er blevet praktiseret af skiftende regeringer i Danmark gennem de seneste år. I mere populære vendinger har det også heddet NPM, New public management, effektiv ledelse, lean management og andet. Men sammenfattende handler det om en talmæssig it-baseret tilgang til ledelse.

Man finder ved konsulentskrivebordene ud af, hvordan tingene skal se ud derude i organisationerne, og så designer og udtænker man efter alle kunstens regler, hvordan tilsyneladende involverende, motiverende, meningsskabende og engagerende processer skal se ud og implementeres, så virksomheden bliver som designet – og det handler altid om, at der skal spares betydelige beløb efter nøje planlagte forløb.

Disse regneark - og konsulenterne bag - har vi stolet på. Det er sådan set det mest fantastiske. Deres vigtigste kort på hånden var, at de i mange år – og mange steder – havde udskrevet store regninger på rådgivning overvejende baseret på regneark og produktivitets- og besparelsestænkning – og ligeledes var berømte for at producere lange rækker af rapporter, der samlede og samler støv rundt omkring i virksomheder og organisationer verden over.

McKinsey har ikke ansvaret for alle Skats kvaler og skandaler, men det er nødvendigt at nævne den ledelses- og organisationstænkning, som dette firma er kommet til at repræsentere, når man skal forsøge at danne sig et overblik over, hvad der i disse år tegner sig af udviklingstendenser og – fænomener i den offentlige sektor i Danmark.

Det handler nemlig ikke bare om Skat. Det handler om regnearkene i hele den offentlige sektor. Sygehuse, fængselsvæsenet, museer, gymnasier, mm. Overalt er der så voldsomme signaler fra flere og flere, at det er nødvendigt at standse op og spørge: Er der noget mere generelt her, som kræver nye typer af overvejelser? Er der noget grundlæggende i vejen med regnearkstilgangen til ledelse? Der skal standses op nu. Der skal tages afstand fra regnearkene som det eneste saliggørende.

Det, vi har set med Skat, er resultatet af en primitiv, kortsigtet talmæssig tilgang til ledelse. Og den danske hospitalssektor ser ud til at være på vej ind i samme, helt uacceptable tilstande. På det seneste har afgørende parter talt om sammenbrud – fra både sygeplejersker og læger kommer der meget alvorlige advarsler. Inden for folkeskolen - og andre kommunale områder - er der ligeledes alvorlige røster – og det har der faktisk været længe.

Det ser ud til, at Danmark i de sidste mange år har været på en helt forkert ledelseskurs i den offentlige sektor, og bag regneark og konsulenter skimter man et finansministerium, der er besat af nøgletal, besparelsesrunder og en alt for simpel og mekanisk ledelses- og organisationstænkning.

Finansministeriet har en enorm magt over alt og alle i den offentlige sektor. Der skal være styr på finanserne – det afviser jeg ikke, men der skal ikke være så meget styr, at almindelig sund fornuft og gedigen faglighed bliver så ugleset, at de simple systemer, regnemodeller og nøgletal totalt tager over.

En organisation kan og skal ikke ledes af en busfuld konsulenter, der kommer rullende ind udefra med modeller og standarder, som de har postulerede erfaringer med at rulle ud i de mest forskelligfartede organisationer. En organisation skal ikke være afhængig af konsulenter. Man kan ikke købe sig til ledelse udefra – sådan som man har indtrykket af, at nogle offentlige organisationer undertiden gør det. Det er bl.a. det, vi ser resultaterne af lige nu. Der skal ledere ind - og konsulenter ud.

Mange af de dårligdomme, vi ser i den offentlige sektor, handler om mangel på ledelse og dårlig ledelse. Og disse dårligdomme forsvinder ikke, uanset hvor mange millioner man bevilger til det ene og det andet formål.

Steen Hildebrandt
0/0
Annonce
Klumme For abonnenter

Klumme: Mens mange kæwler om valg, kigger jeg på æwler

Annonce
Annonce
Klumme

Midt i en konfirmationstid: Talen, som en farfar aldrig fik holdt til sit ældste barnebarn

Klumme

Hvad har Kasper Søndergaard, min cykel og sammenhængskraft til fælles?

Debat

Den fødende kvinde

Leder For abonnenter

Kom op af sofaen: Det oversete valg

Så er der lige præcis en uge til valget. Min læser vil muligvis indvende, at der da er meget længere - nærmere bestemt to-en-halv uge. Det er både rigtigt og forkert. Rigtigt er det selvfølgelig, at Folketingsvalget finder sted 5. juni. Men allerede næste søndag, den 26. maj, finder et mindst lige så vigtigt valg sted, nemlig valget til Europa-Parlamentet. I forvejen lider EP-valgene traditionelt under en meget lav valgdeltagelse. Ved det seneste parlamentsvalg for fem år siden var deltagelsen i Danmark således nede på 56,3 procent, mens der til sammenligning var 85,8 procent af de stemmeberettigede, som gik til urnerne ved folketingsvalget i 2015. Med en valgkamp til Folketinget, som buldrer derudad på alle platforme, er der overhængende risiko for, at det i forvejen oversete EP-valg denne gang vil være stort set usynligt for mange vælgere. Dermed risikerer valgdeltagelsen til Europa-Parlamentet at komme endnu længere ned, end det før er set, fordi alle er så fokuseret på valget den 5. juni. Det er ærgerligt på mange ledder og kanter. Med klima-krise, migranter, Brexit og ekstremistiske partier på fremmarch i mange lande er der mere end emner nok at tage fat på - emner, som for en stor dels vedkommende bedst løses i et større fællesskab. Derfor er der al god grund til som vælger at sætte sig ind i, hvordan kandidaterne ønsker, at EU skal udvikle sig - og al god grund til at være med til at påvirke den udvikling ved at give sin stemme til den kandidat, man er mest enig med. Ville fokus have været anderledes, hvis Lars Løkke Rasmussen havde besluttet sig for at udskrive folketingsvalget til afholdelse samme dag som valget til Europa-Parlamentet? Formentlig ikke. For skønt EU har en markant betydning for stort og småt i vores land, så er der desværre en alt for udbredt tendens til at opfatte et EP-valg som noget fjernt, der angår 'dem dernede i EU', mens et folketingsvalg handler om 'os selv', og det er jo altid sjovere at diskutere sig selv ... Til gengæld ville en samtidig afholdelse af de to valg med stor sandsynlighed få flere til at sætte kryds også til parlamensvalget. Dansk Industri holdt i den forgangne uge et EU-debatmøde på Vestas i Ringkøbing. Her kom det frem, at en undersøgelse viser, at unge er positive overfor EU - men at de ikke stemmer. En flok elever fra Ringkjøbing Gymnasium var med ved debatmødet, og flere af dem slog i et interview med avisen Danmark fast, at de finder EU vigtigt, og at de vil stemme ved parlamentsvalget. Hurra for det og for dem. Gid både deres jævnaldrende og alle de ældre vælgere vil følge deres eksempel. Hvis et demokrati skal virke, kræver det, at vælgerne deltager. Det gælder både til kommunalvalg, folketingsvalg og EU-valg. Så af sted til valgstederne på søndag den 26. maj. Det er lige så vigtigt, som det er at stemme på grundlovsdag 5. juni.

Klumme

Alle hører til et sted og har to vigtige valg!