Annonce
Vestjylland

Regionspolitikerne vil inddrage borgerne mere

Med et fast punkt på de stående udvalgs dagsordener vil regionspolitikerne understøtte og udvikle inddragelsen af borgerne i beslutningsprocesserne. Tegning: Jens Nex
I en seks måneders prøveperiode skal de stående udvalg arbejde med et nyt fast punkt på dagsordenen: "hvordan kan vi eventuelt inddrage borgerne i beslutningsprocessen til dagsordenens øvrige punkter?"

Regionen: Politikerne i Region Midtjyllands regionsråd vil gerne i højere grad tage borgerne i regionens 19 kommuner med på råd, inddrage borgerne mere i beslutningsprocesserne for ad den vej at sikre en stærkere fornemmelse af medejerskab af den måde, vi i regionen indretter os på.

Et skridt i den retning tager medlemmerne af hospitalsudvalget som de første, når udvalget mandag 6. januar samles for første gang i det nye år. Da vil et af punkterne på dagsordenen være, at man kigger på samtlige dagsordenens øvrige punkter med henblik på at undersøge, om man med fordel kunne inddrage borgere i de enkelte punkter, og i givet fald hvordan.

- Jeg forestiller mig, at vi, når vi har været gennem alle øvrige punkter, opsummerer og for hvert enkelt punkt snakker om, hvorvidt det vil være relevant med borgerinddragelse i forhold til den videre proces, siger udvalgets formand Henrik Gottlieb Hansen (S) og understreger samtidig, at der er tale om et forsøg, eller, som det hedder i oplægget en prøvehandling.

Annonce

Prøvehandling i et halvt år

Prøvehandlingen er en del af resultatet af det arbejde, et midlertidigt udvalg i regionen har lavet i 2019. Udvalget havde som opdrag at finde nye måder at understøtte borgerinddragelse og samskabelse på. Og et af forslagene er altså den nævnte prøvehandling, som i de stående udvalg vil løbe et halvt år frem.

Perioden er dog delt op i to, således at hospitalsudvalget og psykiatri- og socialudvalget vil have borgerinddragelse på som fast punkt i januar, februar og marts, mens udvalget for regional udvikling samt udvalget for de nære sundhedstilbud forsøger sig i april, maj og juni.

Herefter samles erfaringerne, og i efteråret vil man evaluere på hele projektet med henblik på mere permanente arbejdsgange.

- Det er jo ikke fordi, vi ikke tidligere har inddraget borgerne. Men det her er altså et forsøg på at finde nogle rutiner, der kan sikre, at vi altid, hvor det er relevant, får hørt borgerne på den rigtige måde, siger Henrik Gottlieb Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Panda-diplomatiet og det sort-hvide verdensbillede

Panda-diplomati. Et ord, som har flere hundrede år bag sig, men som først blev alment kendt her i landet, da to kinesiske eksemplarer af Ailuropoda melanoleuca sidste år flyttede ind i Københavns Zoo. De sort-hvide bjørne er hverken købt eller skænket til os som gave; Danmark har bare lånt dem af Kina. Ud over en årlig leje på én million dollar er udlånet også et på andre måder værdifuldt redskab: 40 handelsaftaler blev underskrevet samtidig med aftalen om flytningen af Mao Sun og Xing Er, som de to bamser hedder. De sjældne bjørne kan desuden bruges som et sanktionsmiddel fra kinesisk hold: Ligesom en anden menneske-ambassadør, der er udsendt til et besværligt land, kan pandaerne kaldes hjem, hvis en nation ikke makker ret overfor Riget i Midten. Verdens mest nuttede form for magt, som Dagbladet Information skrev ved bjørnenes stærkt pressedækkede ankomst til København. Om Xing Er og Mao Sun skulle være på vej tilbage til de hjemlige bambusmarker, efter at Jyllands-Posten tirsdag dristede sig til at bringe en tegning af det kinesiske flag som illustration af den farlige coronavirus, der er udsprunget i Kina, er nok tvivlsomt. Men reaktionen fra deres fødeland er ganske voldsom: Kina forlanger en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten for den set med danske øjne helt uproblematiske tegning. På de såkaldt sociale medier bringer historien tydeligvis Muhammed-tegningerne frem i erindringen hos mange. Det er endda den samme avis, som nu igen bringer anstødelige tegninger, peger en del af meningsmagerne på. Må vi herfra pege på ordlyden af Grundlovens paragraf 77? Den paragraf, der slår fast, at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Uanset panda-diplomati og handelsaftaler skal vi aldrig finde os i, at et andet land prøver at lægge pres på den frie danske presse. Et sort-hvidt verdensbillede som det kinesiske må ikke vinde indpas her hos os. Vi skal holde ytringsfrihedens kulørte fane højt - hvad enten den bærer Tibets, Danmarks eller Jyllands-Postens farver.

Annonce