Annonce
Ringkøbing-Skjern

Regionspolitikerne: Ja, nej og måske

Kristendemokraternes Marianne Karlsmose er ikke i tvivl om, at hun genopstiller til regionsrådsvalget om to år. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Ringkøbing-Skjerns tre folkevalgte i regionsrådet har hver sit standpunkt, når det handler om genopstilling til valget i 2021

Ringkøbing-Skjern: Ja.

Så klart er svaret fra Kristendemokraten Marianne Karlsmose på spørgsmålet om hun genopstiller til næste regionsrådsvalg om to år. Den politiske næstformand i partiet er nemlig slet ikke færdig med arbejdet i Region Midtjylland, hvor hun i dag sidder i forretningsudvalget og psykiatri- og socialudvalget.

Hun bliver helt sikkert ikke kollega med socialdemokraten John G. Christensen. Han fortalte allerede sidste år, at han hverken ønsker at genopstille til regionsrådet eller byrådet, som han i dag er valgt til. Socialdemokraten rundede 70 år i december, og vil gerne have mere tid til sin familie, sit drone-firma og sine fritidsinteresser. Derfor forsvinder hans navn fra stemmesedlen til næste valg.

Tidligere Ringkøbing-Skjernborgmester Torben Nørregaard (V) holder til gengæld døren åben for en genopstilling til regionsrådet.

- Jeg er blevet 72 og synes sådan set, at man skal gøre plads til yngre kræfter. Men de skal jo også have tiden til det. Jeg har både tiden og lysten til at fortætte, og synes også, at jeg har noget erfaring at byde ind med. Derfor vil jeg ikke afvise, at jeg genopstiller til det næste valg også, siger han.

Sidste år havde Torben Nørregaard 75 mødedage i forbindelse med regionsrådsarbejdet.

- Hvis man er med i flere udvalg, så er der nogle ting, som skal passes, og det gør jeg rigtig gerne, siger Torben Nørregaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Forskelsbehandling: For regeringen er staten vigtigere end børnene

Læserbrev: Regeringen har sammen med støttepartierne vedtaget, at der nu endelig skal sendes penge ud til de trængte børneinstitutioner. Det er også på tide, at vores børn og pædagoger får bedre vilkår. Dog sniger sig en forskelsbehandling ind, som gør det tydeligt for mig, at regeringen og “børnenes statsminister” er mere statens minister end børnenes. Pengene går kun til de offentlige institutioner. Så er du forældre til et barn og har valgt en anden pasning en statens - det kan være, fordi du vil have mindre digitalisering, en særlig kost eller et bestemt værdigrundlag - ja så er dine børn ikke ligeså vigtige for regeringen som dem i offentlig pasning. Regeringen vil med sit forslag sikre, at den statslige opdragelse i den offentlige pasning bliver bedre. Det er altså vigtigere for regeringen at sikre statens opdragelse af børnene end det er at sikre forældrenes frie valg. Nogle vil mene, at forældre selv kan betale for at vælge staten fra. Det gør de også. For mig er det vigtige barnet. Som skattebetaler vil jeg gerne, at skattekronerne går lige til alle børn - uanset hvor de er passet. Det handler om at sikre lige mulighed for alle forældre og alle børn. Det er frihed og børnevelfærd. At favoriserer offentlige institutioner er for mig et tydeligt tegn på en regering, der har mere fokus på staten end på barnet.

Annonce