Annonce
Vestjylland

Regioner skal prioritere oprensning af store forureninger

Både den gamle fabriksgrund langs landevejen og den nuværende tæller med i statistikken over de 10 største jordforureninger i Danmark. Foto: Johan Gadegaard
Miljøminister Lea Wermelin har bedt de fem, danske regioner om en prioriteret liste over de 10 store generationsforureninger i Danmark, inden hun vil tage stilling til en oprensning

Tangen: Miljøminister Lea Wermelin har bedt de danske regioner om i fællesskab at lave en liste over de 10 store generationsforureninger i Danmark. Liste skal bruges til at prioritere hvilke generationsforureninger, der skal renses op, og i hvilken rækkefølge det skal foregå.

Det forklarede ministeren på et åbent samråd i Folketinget onsdag, hvor hun blandt andet skulle redegøre for, hvorfor regeringen ikke har sat flere penge af til at rydde op i forureningssagerne.

Generationsforureninger er store forureninger, der er kendetegnet ved, at de vil være dyre at rense op og i visse tilfælde også tage mange år. På listen over de ti forureninger er der tre på Harboøre Tange, der omfatter giftdepotet Høfde 42, Cheminovas gamle fabriksgrund samt FMC-Cheminovas nuværende fabriksgrund. Det er de danske regioner, der har ansvaret for at kortlægge og planlægge oprydningerne af alle jordforureninger i Danmark, og derfor har ministeren bedt regionerne om i fællesskab at lave den prioriterede liste. Den skal blandt andet belyse de miljømæssige konsekvenser samt give et estimat over, hvad det vil koste at rense op. Listen skal ligge klar i første halvdel af i år.

Ministerens udmelding på samrådet gav anledning til en del kritik fra de øvrige partier, der mente, at man ikke behøvede vente længere, men blot kunne gå i gang med at rydde op de steder, hvor man allerede har en plan.

Formanden for Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), finder det dog fornuftigt at lave en samlet og prioriteret plan over, hvordan der skal ryddes op.

- Vi er allerede gået i gang med at lave listen, men det er ikke sikkert, vi laver en prioriteret liste. Det svære bliver at prioritere de midler, der stilles til rådighed for oprensningerne, og det kan regionerne muligvis ikke blive enige om. Udfaldet bliver sikkert, at ministeren selv må lave den, siger Anders Kühnau.

Til gengæld finder han det fornuftigt at lave en liste, der beskriver konsekvenserne af de nuværende forureninger og hvilke metoder, der er til rådighed for oprensningerne.

- Jeg tror, det er nødvendigt at lave en samlet plan, og det behøver ikke tage lang tid. Så skal den følges op med penge og dermed en finansieret plan for, hvordan vi kommer igennem det her, siger han.

Han forventer som ministeren, at regionerne kan aflevere deres plan i første halvdel af i år.

- Og så kan den være klar til finanslovsforhandlingerne, hvor efter vi kan gå i gang med de første oprensninger i 2021. Jeg forventer som minimum, at man i forbindelse med finanslovsforhandlingerne vil lave en plan for, hvordan oprensningerne skal finansieres i de kommende år, siger Anders Kühnau.

På det åbne samråd i Folketinget blev det flere gange nævnt, at oprensningerne vil stå på over en fler-årig periode, hvor der skal skaffes mellem to og fire milliarder kroner.

Annonce

Det svære bliver at prioritere de midler, der stilles til rådighed for oprensningerne, og det kan regionerne muligvis ikke blive enige om. Udfaldet bliver sikkert, at ministeren selv må lave den.

Anders Kühnau, regionsrådsformand

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce