Annonce
Vestjylland

Regionens hospitalsudvalg om forslag: Det er en ommer

Udvalgsformand Henrik Gottlieb Hansen og resten af hospitalsudvalget har sendt forslag om at flytte senge fra Horsens og Randers tilbage til embedsfolkene. De vil blandt andet gerne høre lidt mere om økonomien i forslaget. Arkivfoto: Annelene Petersen
Høringssvar til forslag om at flytte genoptræningssenge for apopleksipatienter fra Randers og Horsens, mener udvalget, som også gerne vil have en nærmere forklaring på økonomien i hele projektet.

Region: Beslutningen om, hvorvidt der skal flyttes genoptræningssenge for apopleksipatienter fra regionshospitalerne i Randers og Horsens til Aarhus Universitetshospital, er udsat.

Regionsrådets hospitalsudvalg besluttede på sit møde mandag at sende sagen tilbage til forvaltningen, blandt andet med den begrundelse, at de berørte hospitaler og deres ansatte har indsendt høringssvar på et falsk grundlag. Det oprindelige forslag, som altså har været i høring, gik nemlig ud på at flytte de i alt ti genoptræningssenge til Viborg, fire fra Horsens og seks fra Randers. Men inden det nåede hospitalsudvalgets bord, blev det ændret til, at man i stedet ville samle alle senge til genoptræning af patienter, der har haft en hjerneblødning eller blodprop i Aarhus.

- Men alle høringssvar er baseret på de oprindelige planer om at flytte sengene til Viborg, siger hospitalsudvalgets formand Henrik Gottlieb Hansen (S).

Han peger dog samtidig på, at læger både i Randers og Horsens har vurderet, at det rent fagligt ikke vil være så tosset en idé at samle genoptrænings-sengene i Aarhus, hvor patienterne også behandles.

- Men så er der økonomien i forslaget. Noget tyder på, at det faktisk vil koste sygehusene i Randers og Horsens penge, hvis de ender med at skulle afgive sengene. Vi vil derfor gerne have undersøgt og redegjort nærmere for økonomien i forslaget, siger Henrik Gottlieb Hansen.

Annonce

Er der økonomi i det?

Forslaget er del af et samlet spareforslag inden for neurologi- og neurorehabiliteringsområdet. Opdraget til dem, der skulle udarbejde forslaget, var at finde besparelser for 10 millioner kroner. Her i avisen pegede regionsrådsmedlem Steen Thomsen (DF) allerede 28. august på, at det samlede forslag ville give besparelser på 16 millioner kroner, og at man ved at flytte de i alt 10 senge fra Randers og Horsens til Viborg ville kunne spare blot én million, hvorfor den samlede besparelse alligevel ville være 15 millioner, hvis sengene blev, hvor de er.

Thomsen og hans parti, som ikke er repræsenteret i hospitalsudvalget, konkluderede på den baggrund, at det ville være tåbeligt at berøve sygehusene i Randers og Horsens deres genoptræningssenge og dermed lokale pårørendes mulighed for hyppigere besøg hos patienterne.

Steen Thomsen afviste dog ikke, at det kunne give mening at samle genoptræningen i Aarhus, hvor ekspertisen i forvejen findes. Men også han har siden stillet sig kritisk overfor det nu foreliggende forslag.

Ifølge beregninger, som Steen Thomsen har fremlagt, vil en samling af sengene på universitetshospitalet i Skejby betyde, at Randers og Horsens ikke bare mister deres genoptræningspladser, men også påføres årlige besparelser på henholdsvis 1,8 og 1 millioner kroner.

Med hospitalsudvalgets beslutning om at sende forslaget tilbage til embedsværket, kommer første politiske behandling af sagen ikke til at finde sted før 7. oktober, hvor udvalget holder sit næste møde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce