Annonce
Indland

Region Syd: Ikke godt nok med mangelfulde kræfttjek

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Uklare retningslinjer kan ifølge Region Syd-formand være medvirkende årsag til mangelfulde kræftundersøgelser.

- Det er ikke godt nok. Der er ikke tvivl om, at når vi har nogle nationale kliniske retningslinjer, så skal de følges. Det har Odense Universitetshospital (OUH) ikke gjort.

Sådan lyder det fra formand for Region Syddanmark Stephanie Lose (V), efter at Jyllands-Posten har beskrevet, at kvinder har fået mangelfulde kræfttjek i både Region Syddanmark og Region Midtjylland.

På OUH er 299 kvinder under 50 år, som er arveligt disponeret for brystkræft, i over fire år undersøgt alene med røntgen.

De nationale retningslinjer tilsiger, at de skal undersøges med både røntgen og ultralyd samt af en læge.

Også 1049 kvinder med smerter i brysterne er undersøgt i strid med retningslinjerne, har Styrelsen for Patientsikkerhed slået fast.

Stephanie Lose afviser, at det er sket på grund af mangel på ressourcer.

- OUH har på ingen måde anlagt den tolkning, de har, af ressourcemæssige årsager, siger hun.

- Jeg tror til dels, at det skyldes, at retningslinjerne ikke har været særligt klart formuleret, siger regionsrådsformanden.

At det er et fortolkningsspørgsmål og ikke et spørgsmål om mangel på ressourcer understreges ifølge regionsrådsformanden af, at problemet kun har været på OUH.

- Det viser meget godt, at det ikke er en tolkning, der er lavet af ressourcemæssige årsager, når man har anlagt en anden tolkning i resten af regionen, siger Stephanie Lose.

I Region Sjælland har de mangelfulde kræfttjek kostet en sygehusdirektør jobbet, ligesom regionen og flere ledende medarbejdere er sigtet i sagen.

Stephanie Lose mener ikke, at sagerne er sammenlignelige.

- Det her er en sag, hvor fagfolk har tolket retningslinjerne på en måde, de ikke skulle være tolket på.

- Der er ingen tvivl om, at det ikke er godt nok. Men jeg kan ikke se, det giver grundlag for en sag, som politiet skal involveres i. På det niveau er sagen slet ikke sammenlignelig med sagen fra Ringsted Sygehus, siger hun.

Stephanie Lose har ikke nogen kommentarer til, om sagen får personalemæssige konsekvenser.

Lægelig direktør Peder Jest fra Odense Universitetshospital beklager, at nogle kvinder ikke har fået den fulde undersøgelse.

Ligesom regionsrådsformanden afviser han, at det skyldes mangel på ressourcer.

- Vores eksperter har så anlagt et fagligt skøn på patienterne for at bruge energien der, hvor de mener behovet har været størst, siger han.

Sygehuset er nu gået i gang med at identificere og indkalde de berørte kvinder to år tilbage, der ikke er blevet undersøgt fysisk og med ultralyd.

- Vi mener, der er en meget lille risiko for, at de har brystkræft. Men man kan aldrig garantere noget. Kræft kan jo opstå, dagen efter du har været til screening, siger Peder Jest.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce