Annonce
Indland

Region Syd: Ikke godt nok med mangelfulde kræfttjek

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Uklare retningslinjer kan ifølge Region Syd-formand være medvirkende årsag til mangelfulde kræftundersøgelser.

- Det er ikke godt nok. Der er ikke tvivl om, at når vi har nogle nationale kliniske retningslinjer, så skal de følges. Det har Odense Universitetshospital (OUH) ikke gjort.

Sådan lyder det fra formand for Region Syddanmark Stephanie Lose (V), efter at Jyllands-Posten har beskrevet, at kvinder har fået mangelfulde kræfttjek i både Region Syddanmark og Region Midtjylland.

På OUH er 299 kvinder under 50 år, som er arveligt disponeret for brystkræft, i over fire år undersøgt alene med røntgen.

De nationale retningslinjer tilsiger, at de skal undersøges med både røntgen og ultralyd samt af en læge.

Også 1049 kvinder med smerter i brysterne er undersøgt i strid med retningslinjerne, har Styrelsen for Patientsikkerhed slået fast.

Stephanie Lose afviser, at det er sket på grund af mangel på ressourcer.

- OUH har på ingen måde anlagt den tolkning, de har, af ressourcemæssige årsager, siger hun.

- Jeg tror til dels, at det skyldes, at retningslinjerne ikke har været særligt klart formuleret, siger regionsrådsformanden.

At det er et fortolkningsspørgsmål og ikke et spørgsmål om mangel på ressourcer understreges ifølge regionsrådsformanden af, at problemet kun har været på OUH.

- Det viser meget godt, at det ikke er en tolkning, der er lavet af ressourcemæssige årsager, når man har anlagt en anden tolkning i resten af regionen, siger Stephanie Lose.

I Region Sjælland har de mangelfulde kræfttjek kostet en sygehusdirektør jobbet, ligesom regionen og flere ledende medarbejdere er sigtet i sagen.

Stephanie Lose mener ikke, at sagerne er sammenlignelige.

- Det her er en sag, hvor fagfolk har tolket retningslinjerne på en måde, de ikke skulle være tolket på.

- Der er ingen tvivl om, at det ikke er godt nok. Men jeg kan ikke se, det giver grundlag for en sag, som politiet skal involveres i. På det niveau er sagen slet ikke sammenlignelig med sagen fra Ringsted Sygehus, siger hun.

Stephanie Lose har ikke nogen kommentarer til, om sagen får personalemæssige konsekvenser.

Lægelig direktør Peder Jest fra Odense Universitetshospital beklager, at nogle kvinder ikke har fået den fulde undersøgelse.

Ligesom regionsrådsformanden afviser han, at det skyldes mangel på ressourcer.

- Vores eksperter har så anlagt et fagligt skøn på patienterne for at bruge energien der, hvor de mener behovet har været størst, siger han.

Sygehuset er nu gået i gang med at identificere og indkalde de berørte kvinder to år tilbage, der ikke er blevet undersøgt fysisk og med ultralyd.

- Vi mener, der er en meget lille risiko for, at de har brystkræft. Men man kan aldrig garantere noget. Kræft kan jo opstå, dagen efter du har været til screening, siger Peder Jest.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce