Indland

Sparekniv skærer 180 stillinger væk på Aarhus-hospital

I stedet for planlagte 325 millioner kroner, skal Aarhus Universitetshospital spare 150 millioner i år.

Selv om regionsrådet i Region Midtjylland har valgt at sænke sparekravet til Aarhus Universitetshospital (AUH) fra 325 millioner til 150 millioner kroner i 2019, vil 180 stillinger alligevel blive nedlagt.

Det fortæller regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

- Spareplanen, der er lagt op til her, bliver sendt i høring i morgen (torsdag, red.). Så jeg vil ikke være så konkret. Men den indeholder flere hundrede spareforslag over hele hospitalet.

- Men det betyder også, at vi skal nedlægge 180 ud af omkring 10.000 stillinger på AUH i indeværende år. Flere af stillingerne vil være ledige stillinger.

- Og det er trods alt et krav (at spare 150 millioner i 2019, red.), der er noget mindre end de 325 millioner, siger han.

Regionsrådet har besluttet at fordele sparekravet over fire år, hvor der i alt skal spares 425 millioner kroner. Det er det beløb, som regionen regner med, at AUH årligt vil have i underskud.

Ud over kravet om at spare otte procent i år, så gør det også ondt på økonomien, at det er blevet dyrere end forventet at flytte fire hospitaler til det nye supersygehus i Aarhus.

Besparelserne, der var udsigt til på AUH, ville være for voldsomme, fortæller Kühnau.

- Det har vist sig, at AUH har haft rigtig svært ved at implementere de effektiviseringer, de skulle. Så vi har spurgt afdelingsledelserne om, hvorvidt vi kunne finde besparelser rundt omkring på afdelingerne for 325 millioner.

- Resultatet af det var, at det ikke kunne lade sig gøre, uden at det ville gå ud over hospitalets styrkepositioner, og uden at det ville gå ud over patienterne og arbejdsmiljøet i et omfang, som vi ikke vil acceptere.

Resten af Region Midtjylland kommer derfor også til at skulle holde for i den kommende tid ved besparelser på i alt en halv milliard kroner.

Regionsrådsformanden appellerer dog til en håndsrækning fra staten i de kommende økonomiforhandlinger.

- Det er klart, at hvis regionen og AUH skal afholde alle udgifterne, så vil det kunne gå ud over patienterne.

- Det er simpelthen for meget, at man i forvejen skal finde en milliard inden for et i forvejen presset budget, og oven i det finde en halv milliard i effektiviseringskrav pålagt af staten.

- Det er for meget ud af et budget på omkring syv milliarder, siger Anders Kühnau.

Hvordan besparelserne i 2019 vil fordele sig rundt i regionen, vil Kühnau ikke kommentere.

Spareplanen for regionen i de næste tre år, forventer regionsrådet først at lave endeligt færdig efter økonomiforhandlinger med en kommende regering.

De forhandlinger vil formentlig finde sted kort efter sommerferien, forventer regionsrådsformanden.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce