Annonce
Vestjylland

Region Midtjylland brugte hverken for lidt eller for meget i 2019

Ikke mindst udfordringer på Aarhus Universitetshospital medivirkede til, at Region Midtjylland i 2019 var presset på økonomien. Men takket være sparevilje, idérigdom og i det hele taget en kæmpeindsats fra alle ansatte, lykkede det ifølge regionsformand Anders Kühnau at få regnskabet til at balancere. Foto: Henning Bagger
Bundlinjen for regionens årsregnskab viser et et overskud på 24,6 millioner kroner svarende til blot én promille af det samlede budget. Man har således stort set ramt plet, hvilket afføder ros fra rådsformanden til de omkring 30.000 medarbejdere.

Regionen: Når det endelige regnskab, som det er tilfældet med 2019, kun rammer én promille ved siden af et driftsbudget på godt 24,5 milliarder kroner, så skyldes det først og fremmest både sparsommelighed og en kæmpemæssig indsats fra regionens mange medarbejdere.

Det mener regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i en kommentar til Region Midtjyllands årsregnskab, som netop er offentliggjort. Regnskabsresultatet betyder, at Region Midtjylland overholder budgetloven og økonomiaftalen med regeringen.

- Når man tænker på, hvor pressede vi var i 2019, er det fantastisk godt ramt! Og jeg er ikke i tvivl om, at det vi ser her er resultatet af en imponerende fælles indsats for at få en meget stram økonomi til at nå sammen, siger regionsrådsformand Anders Kühnau.

Videre roser han den helt nødvendige opfindsomhed, sparsommelighed og vilje til at finde løsninger.

- Sagen er jo, at årsregnskabet er en gennemsnitlig betragtning, som dækker over, at særligt Aarhus Universitetshospital i 2019 havde økonomiske problemer. Dem har vi også fælles fokus på i 2020, for universitetshospitalet er en af krumtapperne i såvel Region Midtjyllands som hele landets sundhedsvæsen, siger Anders Kühnau.

Annonce

Viborg sparede

Aarhus Universitetshospital ender med et merforbrug på 165,7 millioner kroner, hvilket er små ti millioner mindre en forventet. Det skyldes ifølge regnskabsmeddelelsen primært, at man har ført nogle øremærkede midler videre ind i 2020.

Hospitalsenhed Midt ender med et mindreforbrug på 45 millioner kroner, og det mindre forbrug skyldes blandt andet tilbageholdenhed på afdelinger og centre som følge af besparelser i 2019 og 2020, ligersom udgifterne til blandt andet energi og husleje har være lavere end ventet. Hertil kommer, at der har været sparet op til at flytte ind i det nye akutcenter. en flytning, som betegnes som vellykket uden at bruge alle de afsatte flyttemidler.

For både Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt gælder det, at der stadig udestår nogle interne korrektioner, som ventes afklaret, når regionsrådet efter planen behandler regnskabet for 2019 på sit møde 29. april.

Regnskaber for både socialområdet og for regional udvikling balancerer også fint i 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Fødevareforsyningen skal sikres trods lukkede grænser

Læserbrev: Følgerne af coronavirussen er mange, og en af dem risikerer snart at få konsekvenser for danske landbrug og gartnerier. Lige nu frygter landmænd i Tyskland, at årets avl af hvide asparges rådner op, fordi sæsonarbejdere fra Østeuropa ikke kan komme frem som følge af de grænsekontroller, flere EU-lande har indført. Problemet han hurtigt blive aktuelt i Danmark, når sæsonen i frilandsgartnerierne starter om en måned. I sidste uge annoncerede Tyskland et decideret indrejseforbud for sæsonarbejdere. Det betyder, at op imod 300.000 østeuropæere, der er en helt afgørende forudsætning for den tyske landbrugssektor, må blive hjemme. Også sæsonarbejdere, der bruger Tyskland som transitland til for eksempel at komme til Danmark, rammes af forbuddet. Det må vække bekymring i den danske landbrugs- og fødevaresektor. I Tyskland og Frankrig har myndighederne ligefrem opfordret til, at folk, der ikke kan varetage deres arbejde på grund af coronavirus, i stedet tilbyder deres arbejdskraft på markerne. Men behovet for hænder er stort, og nogle funktioner kræver speciel viden og erfaring. Derfor er fælleseuropæiske løsninger også afgørende. I Danmark har såvel fødevareminister Mogens Jensen som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sagt, at det er vigtigt, at EU-landene samarbejder, så de nødvendige fødevarer og arbejdskraft fortsat kan komme ind i Danmark, selvom der er indført grænsekontrol. Det er Europa-Kommissionen, der koordinerer arbejdet med at få Europa til at hænge sammen transportmæssigt under krisen. Kommissionen har udarbejdet retningslinjer for den fri bevægelighed for personer, der varetager kritiske funktioner. Her betragtes sæsonarbejdere i landbrugssektoren nu som personer, der varetager en kritisk funktion – fødevareforsyning – og det skal derfor sikres, at de kan nå frem, selv om de krydser en grænse undervejs. Da landene begyndte at lukke deres grænser i midt-marts, var der rapporter om, at både dyr og medicinsk udstyr holdt i kø ét til to døgn. Kommissionen krævede på den baggrund ”grønne korridorer”, som skulle sikre, at vareleverancer ikke blev blokeret. En grøn korridor et særligt vejspor ved grænsen, som det højest må tage 15 minutter at krydse – nok til for eksempel at helbredsscreene chaufføren. Det arbejde har bidraget til at nedbringe ventetiderne ved grænsen, og man håber nu at kunne skabe en lignende situation for sæsonarbejdere. Det bliver et stort arbejde at få EU bragt tilbage til den åbenhed, som var en realitet inden coronakrisen. I mellemtiden bliver samarbejdet om grønne korridorer afgørende for at sikre fødevareforsyningen.

Danmark

Se billederne fra en lukket covid-afdeling: Sådan modtages corona-patienterne

Annonce