Annonce
Danmark

Regeringen udskyder beslutning om ny oliejagt i Nordsøen

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Ifølge klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) kræver en beslutning om oliejagten i Nordsøen mere tid.

Regeringen har valgt at udskyde en beslutning om, hvorvidt der skal søges efter og udvindes olie i Nordsøen.

Beslutningen kræver et bedre grundlag og mere tid, lyder begrundelsen fra klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) til Berlingske.

Det er særligt de klimamæssige og økonomiske konsekvenser, som ministeren vil have mere sikkerhed omkring, før der træffes en beslutning om den såkaldt ottende udbudsrunde.

- Det er en besværlig øvelse, og det er også derfor, vi tager os lidt længere tid, end man normalt gør og har gjort, siger han til avisen.

Den ottende udbudsrunde vil give rettigheder til at lede efter og udvinde olie og gas i Nordsøen frem til midten af 2050'erne og dermed efter 2050, hvor Danmark efter planen skal være klimaneutral.

Flere selskaber har allerede søgt om tilladelse til at lede efter og udvinde ny olie og gas i Nordsøen.

Ifølge Dan Jørgensen er det for tidligt at sige, hvor længe der vil gå, før der fra regeringens side bliver taget en beslutning i sagen.

Skatteministeriet har tidligere skønnet, at staten kan hente indtægter for omkring to milliarder kroner ved en ottende udbudsrunde.

Regeringen frygter dog, at regningen kan blive endnu højere, fordi en aflysning kan gå ud over olieselskabernes nuværende investeringer.

Hos De Radikale kritiserer klimaordfører Ida Auken regeringen for ikke at stoppe fremtidens oliejagt.

- Vi skal ikke hente mere olie op ad Nordsøen langt inde i 2050'erne. Det er langt forbi det tidspunkt, hvor vi har sagt, at Danmark skal være klimaneutrale, siger Ida Auken.

Hun mener, at den store økonomiske usikkerhed også er en grund til at aflyse udbuddet.

- Det er meget usikkert, hvor mange penge der overhovedet er tale om. Vi kan også risikere en dårlig aftale for Danmark, hvor vi kan ende med at betale for at skulle rydde op for olieselskaberne ude i Nordsøen, siger hun.

I miljøorganisationen Greenpeace Danmark så generalsekretær Mads Flarup Christensen også helst, at regeringen satte en stopper for oliejagten frem for at udskyde beslutningen om den.

- Det burde være en no-brainer at sætte en slutdato på jagten efter ny olie.

- Verden har i dag allerede langt mere olie og gas, end vi kan tåle at brænde af, hvis vi skal nå målene i klimaaftalen fra Paris.

- Andre lande har allerede sat en slutdato på eller helt stoppet deres olieudvinding, så at følge trop vil på ingen måde være et dansk soloudbrud, siger Mads Flarup Christensen.

/ritzau/

Annonce
Link til Berlingskes artikel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce