Danmark

Regeringen centraliserer og privatiserer skoleområdet

Annette Lind

Skoler: Socialdemokratiet har foreslået at justere den historisk høje statsstøtte til privatskolerne. Alt for mange elever forlader i dag folkeskolen uden at kunne læse, skrive eller regne. Det er uacceptabelt for et så stærkt et velfærdssamfund som det danske. Derfor vil Socialdemokratiet i stedet bruge flere penge på et fagligt løft af folkeskolerne.

Men det forslag er åbenbart faldet de borgerlige for brystet. Ifølge LA og Venstre vil en lavere statsstøtte til privatskolerne medføre skolelukninger i hundredvis. Og forældre ude på landet vil være nødt at køre endnu længere for at få deres børn i skole. Det er senest skrevet af Anni Mathiesen (V) her i avisen 5. februar 2019.

Det passer ganske enkelt bare ikke. For kigger man på tallene fra sidste gang man nedsatte statsstøtten til privatskolerne, så ses ikke noget drastisk fald i antallet af privatskoler. Tværtimod. Antallet af privatskoler steg faktisk fortsat overalt i Danmark. Og det samme gør sig gældende, når man alene kigger på land- og yderkommunerne. Derfor er det heller ikke naivt, når S fastholder, at flere penge til folkeskolen ikke betyder masseskolelukninger på landet. En omfordeling af midler fra privatskolerne i Nordsjælland til folkeskolerne i landdistrikterne vil derimod modvirke både privatisering og centralisering af vores skolevæsen.

I stedet burde V og LA tale om den egentlige årsag til problemet. Og det er, at man med de borgerlige i Statsministeriet har centraliseret Danmark så meget, at meget af den nærhed, man før havde i vores velfærdssamfund, er forsvundet. Med Lars Løkkes kommunalreform i 2007 skabte man incitament for kommuner til at sammenlægge og lukke folkeskoler i hele landet. Det har været med til at forstærke det fald i antallet af folkeskoler, som vi har set lige siden. Siden 2007 er der lukket omkring 200 folkeskoler.

Samtidig har regeringen siden 2015 givet ca. 375 mio. kr. ekstra til privatskolerne årligt. Det er alt imens udgifterne til folkeskolen er faldet med ca. 1 mia. kr. i samme periode. Derfor synes jeg også, at det på sin plads, når Mette Frederiksen siger, at regeringen fører en skolepolitik med en mærkelig symptombehandling. Først centraliserer man på hele velfærdsområdet, herunder folkeskoleområdet. Så afsætter man ikke nok penge til, at man kan føre en ordentlig folkeskole. Og bagefter giver man så flere penge til privatskolerne.

Men man kunne også vælge at gøre noget andet. Man kunne sørge for at bruge de ressourcer på at føre en bedre folkeskole. Socialdemokratiet ønsker at styrke vores fælles folkeskoler. Derfor har vi afsat midler til at styrke indsatsen overfor de yngste elever i folkeskolen. For det er folkeskolerne, der står med de sociale forpligtelser. Og det er folkeskolerne, der i højere og højere grad står tilbage med ansvaret for at løfte de ressourcesvage børn. Det er dem, der fører vores sociale mobilitet i den rigtige retning.

Troels Ravn
0/0
Annonce
Danmark For abonnenter

Ekspert om Sri Lanka-angreb: - Terroren kommer som en overraskelse

Annonce
Annonce
Danmark

Legoklodser skal hjælpe blinde med at læse

Danmark

Flere elløbehjul i trafikken - trafikråd frygter flere ulykker

Danmark

Se kortet: Så mange børn er vaccineret i din kommune

Kultur For abonnenter

Interview med Niels Skousen: - Ingen aner, hvad der sker i morgen

Debat

Det eneste, det giver mening at stemme på, er miljøet

I tirsdags holdt vi børnefødselsdag for mine to mellemste, som fylder syv i påsken. Det var en skøn fest i sol og vind. Der kom 18 børn og ti forældre; vi spiste frokost i laden, drog på skattejagt ved vandet, og timerne gik med leg og snak, så vi efterfølgende var glade og trætte på allerbedste vis. Det var med andre ord en ganske almindelig børnefødselsdag, og alligevel slog det mig, at meget er sket på de bare ti år, der er gået, siden vi holdt sådan én første gang. Forandringen handler om den måde, vi behandler os selv og vores planet, og det breder sig som ringe i vores måde at prioritere og tænke på. Samtlige gaver i tirsdags var således enten genbrugte eller hjemmelavede, og den spaghetti bolonaise, vi spiste til frokost, bestod af 80 procent grøntsager - alt sammen økologisk eller af egen avl, naturligvis. De små gæster forventede ikke farvestrålende slikposer, men var glade for den ene ispind de fik hver, og ellers blev der spist danske gulerodsstænger og agurker på stribe. Hvor end jeg ser hen i min omgangskreds, er det den vej, udviklingen bevæger sig: Væk fra blindt forbrug, meningsløs travlhed og konkurrence og i retning af frihed, overskuelighed og omsorg. Vi vil gerne være sammen; vil gerne købe brugt og købe mindre generelt, og helt grundlæggende er der ikke meget, vi ikke vil gøre for at hjælpe jordkloden i balance, men vi føler også alle sammen en overvældende magtesløshed i kampen for en mere bæredygtig fremtid. For hvad skal vi hver især stille op, når udfordringerne er så store, og intet politisk lader til at støtte tilstrækkeligt op om den nødvendighed vi så småt ser i øjnene? ”Den ene nabo undlader at flyve, og cykler til arbejde i stedet for at køre bil, mens den anden dropper kød, og ikke vasker sit hår med shampoo”, sagde en af vores gæster rundt om bålet til fødselsdagen. ”Men hver og én giver vi efterhånden op, når vi oplever, at det ikke gør en reel forskel. Så længe hver enkelt dansker udleder seks gange mere CO2 årligt, end jorden kan klare, kan vi ikke løfte opgaven selv, og det føles håbløst.” Vi må have politikerne på banen, for der er behov for en reel, klimavenlig lovgivning og langt mere realistiske rammer at bevæge os indenfor. Op med prisen på kød og på alle fødevarer, som produceres under forurenende og uetiske forhold. Op med prisen på alt det, der belaster klimaet mest og ned med prisen på det, vi rent faktisk ikke behøver have dårlig samvittighed over at investere i – som eksempelvis kollektiv trafik, cykler, genbrugte byggematerialer og så videre. Nu er det heldigvis valgår, og selvom jeg personligt har mange områder, der optager mig, og som er vigtige for min egen lille livskvalitet, er det eneste, det giver mening at stemme på, miljøet. Ganske enkelt og glædelig påske

Danmark For abonnenter

Troels Bech og familien sætter livet på standby i et år: Tager ud i verden på eventyr

Danmark For abonnenter

Hjemme igen efter terrorbomberne: Vi føler os heldige

Danmark

Ny rapport fra Sundhedsstyrelsen: Markant færre børn på Steinerskoler er vaccineret mod mæslinger

Danmark

Se video og billeder: Legende delfiner og hval dukkede op ved dansk kutter