Annonce
Danmark

Regeringen afviser EU-krav om øremærket barsel til fædre

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Regeringen svigter ligestillingen ved at ville droppe øremærket barsel, mener Dansk Magisterforening.

Regeringen går efter at få dispensation fra det EU-direktiv, der øremærker to måneder af orloven efter en fødsel specifikt til fædre.

Det skriver Politiken.

I stedet ønsker ligestillingsminister Mogens Jensen (S) og resten af Socialdemokratiet at indføre en ordning, hvor fædre og mødre hver især som udgangspunkt får ret til 16 ugers orlov efter morens 14 ugers barselsorlov.

Det skal være med en mulighed for at flytte ugerne, så de fordeles, som forældrene ønsker.

- Der er nogle gammeldags mønstre og normer, der afspejler sig i vores familieliv, når det gælder fordeling af barslen, og de er med til at skabe ulighed langt frem i forældrenes liv.

- Hvis de normer skal ændres, kan det kun gøres ved at give fædrene en rettighed, siger Mogens Jensen til Politiken.

Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen mener, at regeringen svigter ligestillingen ved ikke at ville følge EU-direktivet.

- Direktivet er ikke kun for kvindernes skyld. Det er i den grad partneren til den gravide, man snyder i det her, siger Camilla Gregersen til Politiken.

Med en dispensation frygter hun, at Danmark sakker bagud på ligestillingsområdet i forhold til andre lande.

- Vi har øremærket barsel til moren, som er hele den første periode. Spørgsmålet er, om det ikke er på tide, at mændene også får nogle rettigheder, siger Camilla Gregersen.

Formålet med direktivet er at sikre en balance mellem arbejdsliv og privatliv for EU-borgere og at modarbejde ulighed mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

Hvis ikke faderen kan eller vil tage de to måneder, kan de ikke overtages af moren.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Politikens hjemmeside
Link til artikel på Politikens hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce