Danmark

Redaktøren i den røde stol: På baghjul af Bendtsen

Peter Rasmussen, avisen Danmarks chefredaktør

Så er det i dag, vi skal afgøre, hvem der skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet de næste fem år. 10 modige danskere har stillet sig i spidsen for hvert sit parti for at få fast arbejde i Bruxelles, og de og de øvrige kandidater risikerer på den måde at glide ud i politisk glemsel. For sådan er det med Europa-politik. Ligegyldigt, hvor vigtig den er, er det, som om det aldrig bliver rigtig interessant.

Her på avisen Danmark har vi den seneste måned gjort et helhjertet forsøg på at gøre Europa-politikken interessant på en ny måde. I samarbejde med tidligere kriminalbetjent, erhvervsminister, vicestatsminister og europaparlamentariker Bendt Bendtsen har vi besøgt 20 EU-lande. Ikke for at for at møde landets ledere eller politiske frontfigurer. Men for at komme i kontakt med de mennesker, der tilfældigvis befandt sig på de caféer og torve og pladser, hvor Bendtsen kom forbi på sin BMW.

Det er blevet til en syv kapitlers motorcykeldagbog, som du kan finde på nettet under ”Danmark” på din lokalavis’ hjemmeside. Der er to gennemgående problemer, som de mennesker, Bendtsen har mødt, peger på:

Det ene er en stigende mistillid til politikerne, fordi de har fjernet sig for meget fra det liv, som almindelige borgere lever. Det andet er en stigende frygt for at migrationen kommer ud af kontrol, og Europa bliver oversvømmet af flygtninge. Om EU er svaret på de problemer, kan man selvfølgelig diskutere. Men ud fra Bendtsens helt uvidenskabelige motorcykel-stikprøve peger EU-landenes befolkninger altså på de samme problemer. Derfor kunne det være nærliggende at tro, at vi også kan finde en fælles løsning. Det er i hvert fald Bendtsens konklusion.

De officielle statistikker giver Bendtsen ret et stykke ad vejen. For eksempel ér tilliden til politikerne vigende. I 2005 havde 70 procent af danskerne tillid til politikerne. I dag er det under halvdelen af os, der for alvor tror på det, politikerne siger, viser en undersøgelse som Jyllands-Posten og Altinget fik lavet i begyndelsen af maj. Til gengæld er migration ikke vores største bekymring. Bekymring for klodens fremtid har overhalet frygten for et øget pres fra flygtninge og migranter, når vælgerne peger på, hvilke emner der er de mest centrale op til europaparlamentsvalget. Halvdelen af de danske vælgere mener, at klima er den vigtigste dagsorden for de kommende EU-parlamentarikere Det viser en meningsmåling foretaget af analysevirksomheden Wilke for Policy Watch. Kun 39 procent peger på flygtningestrømmen.

På den måde er det måske blevet lettere at undgå den politiske glemsel i EU-parlamentet. Opgaven fra de danske vælgere til de 14 danske EU-parlamentarikere, der skal vælges i dag, er i hvert fald klar: Gør Europa grønnere.

Hvis det lykkes, følger tilliden til politikerne måske med.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Kultur For abonnenter

Elisabeth går tæt på familien i ny bog: Jeg har ikke et ønske om at hænge nogen ud

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce