Indland

Redaktøren i den røde stol: Måske er vi mere forskellige, end vi tror

Når man ser Dansk Folkepartis Thulesen Dahl og Nye Borgerliges Pernille Vermund forsøge at overgå hinanden i stramninger på udlændingeområdet, kan man let få den tanke, at alt er kaos.

Man ser for sig flokke af flygtninge, der vælter ind over den næsten ubevogtede grænse til et liv i Danmark, hvor de ikke er i arbejde, og hvor de udbreder deres middelalderlige forestillinger om alt fra dødsstraf og ytringsfrihed til børneopdragelse og ligebehandling.

Virkeligheden er bare en anden.

Det går ret godt med integrationen. For eksempel går det fremad med beskæftigelsen af ikke-vestlige indvandrere i Danmark, viser en rapport fra Finansministeriet. Mere præcist er 23.000 personer fra gruppen kommet i arbejde siden 2015. Det betyder, at nu er cirka halvdelen af alle ikke-vestlige indvandrere almindelige lønmodtagere. Faktisk har de ikke-vestlige indvandrere haft en større fremgang i beskæftigelsen end personer med dansk baggrund, viser Finansministeriets rapport.

Med andre ord har der aldrig været så mange nydanskere i arbejde som i dag. Oven det stiger antallet af dem, der tager en uddannelse. Og kriminaliteten falder.

Men de kommer stadig rejsende med deres middelalderlige værdier, vil nogen måske mene. Men i denne uge kom en undersøgelse fra analysebureauet Caparent, der viser, at de den slags holdninger allerede trives fint i dele af den danske del af befolkningen. Især blandt folk, der stemmer på Dansk Folkeparti.

Capacents måling viser blandt andet, at 40 procent af Dansk Folkepartis vælgere mener, at det er acceptabelt at give sine børn en lussing eller en endefuld. Til sammenligning er det kun 13 procent af de øvrige danskere og kun syv procent af muslimerne i Danmark, der mener at revselse af børn er acceptabelt.

Når det handler om dødsstraf, viser undersøgelsen, at 23 procent af Dansk Folkepartis vælgere støtter genindførelse af dødsstraf i Danmark, mens kun 15 procent blandt muslimerne er enige. Blandet den øvrige danske befolkning er det ni procent, der synes, at dødsstraf er en god idé.

Til gengæld er Dansk Folkeparti og de danske muslimer enige, når det handler om ligebehandling af kvinder. 10 procent fra begge grupper mener, at kvindens plads er i hjemmet. Blandt øvrige danskere er kun én procent enige i det synspunkt.

Så måske er Dansk Folkepartis vælgere i virkeligheden slet ikke så forskellige fra de danske muslimer, som de går og tror. Til gengæld tyder noget på, at Dansk Folkepartis vælgere skiller sig ud i forhold til den brede del af den danske befolkning.

0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Danmark

DMI varsler hedebølge: Mere end 28 grader i flere dage i træk

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Tophistorier

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Vestjylland

Lystfisker langer ud efter fiskeopsynsmand, der fangede 79 laksefisk

Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Annonce