Danmark

En storfan falder fra: Farvel X Factor - du behøver ikke komme igen

Peter Rasmussen, chefredaktør, avisen Danmark

Farvel X Factor. Du behøver ikke at komme igen. Jeg har ellers været stor-fan og hængt på i samtlige 12 sæsoner, fordi programmet var så meget mere end det, der foregik på skærmen. Det var for eksempel et belejligt ritual og en anledning for min sammenbragte familie til at lande efter ugens fortrædeligheder og deleordninger. Det var en undskyldning for at forlænge fredagshyggen ved spisebordet med slik og rødvin i sofaen. Og det var fjernsyn, som man kunne snakke med til og have en mening om. Man blev kort sagt ved med at være i kontakt med de mennesker, man havde valgt at dele sin fredag med.

Men i år skulle vi ikke mange minutter ind i udsendelsen, før ungerne fiskede telefoner og Ipads frem og forsvandt ind i spil- og Instagram-verdenen, mens jeg selv tjekkede nyheder på computeren.

Og vi var langtfra alene. Efter år med brølende succes og op til to millioner seere på en aften, havde dette års udgave af X Factor problemer med trække én million seere. Da Sofie Linde sidste fredag sagde velkommen til semifinalen, så 958.000 seere med, og da udsendelsen nåede frem til afgørelsen og pigegruppen Echo røg ud, var der kun 832.000 seere, der hang på.

Mit bud er, at der er to forklaringer: For det første var de optrædende simpelthen ikke spændende nok. Allerede efter første udskillelsesløb kunne man se, det ville blive en ørkenvandring af udsendelser, før man var sluppet af med Dr. Rolf og Kanylerne og Frank og alle de andre søde og rare mennesker, der sikkert havde en masse at byde på. Bare ikke X Factor. Med andre ord var man fuldstændig ligeglad med, hvem der røg ud og hvem der blev.

For det andet havde dommerne ikke nok at byde på. Ingen præstation var tilsyneladende elendig nok, til at Oh Land ville kritisere den. Hendes identitet blev en slags omvendt Blachman. Ankerstjerne fandt til gengæld sin identitet i en evig territorial afpisning af sig selv i forhold til Blachman. Og Blachman selv begyndte at referere til tidligere tiders præstationer, hvor han havde sat numre op på en meget mere interessant og nyskabende måde end de nye dommere kunne.

På den måde blev dette års dommere på forunderlig vis allesammen afhængige af Thomas Blachmans tidligere bedrifter - og det var altså ikke helt nok til, at sofarækken hjemme hos mig fandt det umagen værd at følge med.

Så farvel X Factor. Det har været sjovt, men det var det ikke til sidst. Og hvis nogen alligevel skulle få lyst til at piske den segnede hest på benene igen, så giv venligst Blachman noget mere talent at arbejde med og nogle sjovere dommere at spille op imod.

For uden Blachman går det slet ikke.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Fjordenhus i Vejle: Måske Danmarks flotteste hovedkontor

Annonce
Annonce
Danmark

Borgere lægger blomster for Holch Povlsen-familien

Danmark For abonnenter

Funding: Derfor venter vi stadig på Venstres valgprogram

Danmark

Flere blev sigtet for spritkørsel sidste år: Politiet sætter ind med massiv kontrol i påsken

Danmark For abonnenter

En dag, folk stadig husker

Debat

Det eneste, det giver mening at stemme på, er miljøet

I tirsdags holdt vi børnefødselsdag for mine to mellemste, som fylder syv i påsken. Det var en skøn fest i sol og vind. Der kom 18 børn og ti forældre; vi spiste frokost i laden, drog på skattejagt ved vandet, og timerne gik med leg og snak, så vi efterfølgende var glade og trætte på allerbedste vis. Det var med andre ord en ganske almindelig børnefødselsdag, og alligevel slog det mig, at meget er sket på de bare ti år, der er gået, siden vi holdt sådan én første gang. Forandringen handler om den måde, vi behandler os selv og vores planet, og det breder sig som ringe i vores måde at prioritere og tænke på. Samtlige gaver i tirsdags var således enten genbrugte eller hjemmelavede, og den spaghetti bolonaise, vi spiste til frokost, bestod af 80 procent grøntsager - alt sammen økologisk eller af egen avl, naturligvis. De små gæster forventede ikke farvestrålende slikposer, men var glade for den ene ispind de fik hver, og ellers blev der spist danske gulerodsstænger og agurker på stribe. Hvor end jeg ser hen i min omgangskreds, er det den vej, udviklingen bevæger sig: Væk fra blindt forbrug, meningsløs travlhed og konkurrence og i retning af frihed, overskuelighed og omsorg. Vi vil gerne være sammen; vil gerne købe brugt og købe mindre generelt, og helt grundlæggende er der ikke meget, vi ikke vil gøre for at hjælpe jordkloden i balance, men vi føler også alle sammen en overvældende magtesløshed i kampen for en mere bæredygtig fremtid. For hvad skal vi hver især stille op, når udfordringerne er så store, og intet politisk lader til at støtte tilstrækkeligt op om den nødvendighed vi så småt ser i øjnene? ”Den ene nabo undlader at flyve, og cykler til arbejde i stedet for at køre bil, mens den anden dropper kød, og ikke vasker sit hår med shampoo”, sagde en af vores gæster rundt om bålet til fødselsdagen. ”Men hver og én giver vi efterhånden op, når vi oplever, at det ikke gør en reel forskel. Så længe hver enkelt dansker udleder seks gange mere CO2 årligt, end jorden kan klare, kan vi ikke løfte opgaven selv, og det føles håbløst.” Vi må have politikerne på banen, for der er behov for en reel, klimavenlig lovgivning og langt mere realistiske rammer at bevæge os indenfor. Op med prisen på kød og på alle fødevarer, som produceres under forurenende og uetiske forhold. Op med prisen på alt det, der belaster klimaet mest og ned med prisen på det, vi rent faktisk ikke behøver have dårlig samvittighed over at investere i – som eksempelvis kollektiv trafik, cykler, genbrugte byggematerialer og så videre. Nu er det heldigvis valgår, og selvom jeg personligt har mange områder, der optager mig, og som er vigtige for min egen lille livskvalitet, er det eneste, det giver mening at stemme på, miljøet. Ganske enkelt og glædelig påske

Danmark For abonnenter

Claus og Heidis datter blev slået ihjel af en spritbilist: Savnet efter Camilla er tatoveret på deres hud

Danmark For abonnenter

11 dræbte og 36 kvæstede: Lyntogs-katastrofen i 1967, der satte Odense i stå

Danmark

Redaktøren i den røde stol: Til forsvar for et skvadderhoved