Annonce
Danmark

Redaktøren i den røde stol: Brug dine penge for Danmarks skyld

Peter Rasmussen, chefredaktør, avisen Danmark.

Så skal vi til at bruge penge igen.

Ikke bare fordi julen nærmer sig, eller fordi vi har lyst til det. Eller fordi vi mangler noget. Nej, det er nationen og fædrelandet og opsvinget, der er på spil her.

Sådan lyder beskeden fra økonomerne, groft sagt. De mener, at en svag tysk økonomi og brexit og en mulig handelskrig med USA kan give problemer for vores fælles husholdningskasse. Når den mangler penge, er der som bekendt to håndtag, man kan rykke i. Enten skal vi sælge flere varer til udlandet - og det kan blive besværligt af de nævnte årsager. Eller også skal vi have vores egne reserver ud at arbejde. Altså ud i gågader og indkøbscentre og op med pungen og privatforbruget.

Det mener både Arbejdernes Landsbank, Danske Bank og Arbejdernes Erhvervsråd ifølge Berlingske Tidende.

"Privatforbruget bliver en meget vigtig vækstmotor at holde i gang, når eksportmotoren sprutter og hakker", som cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørnsted formulerer det.

I forvejen er vi ellers ret gode til at bruge penge på os selv. 1000 milliarder kroner om året bliver det til. Det svarer nogenlunde til, at vi hver især bruger 170.000 kroner på os selv. Ikke kun til fis og ballade selvfølgelig. De 10 procent bliver brugt på mad - og resten ryger så på tøj og tobak og drikkevarer og udstyr til boligen for eksempel.

Men et madbudget på 10 procent af indkomsten er ikke ret meget, når man kigger ud over Europa. Faktisk er der kun tre områder, hvor danskerne er dårligere til at bruge penge end de andre europæere. Det er på mad, restauranter og på tobak. Borgerne i både Sverige, Italien, Frankrig, Belgien, Cypern og Slovenien bruger flere penge på mad, end vi gør.

I Polen og Portugal bruger de dobbelt så meget af deres indtægt på mad, som vi gør. Og Rumænerne bruger tæt på tre gange mere af deres indkomst på mad, end danskerne gør. Til gengæld er vi så dyre i drift, når det handler om for eksempel bolig og elektronik.

Men når vi nu i fællesskabets navn skal ud at bruge flere penge, så er madbudgettet altså et godt sted at starte, hvis man skulle være i tvivl om, hvor de ekstra penge skal fyres af.

Og bare rolig; vi har råd til det. Danskerne er nemlig blevet rigtig gode til at spare op. Hvis man skal tro økonomerne, så har vi faktisk ikke rigtigt råd til at lade være med at gå amok i køledisken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Hvide Sande-fiskere reddet fra brændende kutter

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce