Annonce
Danmark

Funding om udligning: Skattespørgsmål kan blive centralt

Thomas Funding. Foto: Michael Nørgaard
Regeringen vil torsdag komme med et udspil til en reform af det kommunale udligningssystem.

Må de kommuner, som skal betale mere som følge at en udligningsreform, hæve skatterne for at lappe hullet? Eller må de i stedet spare på velfærden?

Det bliver et af de store politiske slagsmål, når forhandlingerne om en udligningsreform går i gang på Christiansborg. Det vurderer Thomas Funding, som er politisk redaktør for avisen Danmark.

- Skattespørgsmålet kan blive ret centralt. Spørgsmålet er, om flertal i Folketinget tillade, at de kommuner, som skal aflevere mere i udligning, hæver skatten for at undgå at spare på deres serviceydelser, siger Thomas Funding.

I et interview med avisen Danmark løfter statsminister Mette Frederiksen (S) lidt af sløret for det udspil til en reform udligningssystemet.

Det er det system, som omfordeler penge mellem landets kommuner, for at undgå for store forskelle i kommunernes serviceniveau.

I interviewet fortæller hun, at 38 kommuner kommer til at betale den store pris i udspillet, mens 60 kommuner gengæld står til at modtage flere penge.

Det vil hovedsageligt være kommuner i hovedstadsområdet og i Østjylland, som kommer til at betale, mens det primært er kommuner på Sjælland og Fyn og dele af Sønder-, Vest og Nordjylland, som vil få mest ud af reformen.

Mette Frederiksen sætter ikke navn på kommunerne, men fortæller, at Gentofte er den kommune, som med udspillet skal aflevere relativt mest, mens Kalundborg vil modtage flest penge.

Målet for regeringen er at få især Venstre med i en aftale over midten.

- Det kan blive særligt interessant, om Venstre vil gå med i en aftale, der lader skatten stige, siger Thomas Funding.

- Socialdemokratiet og venstrefløjen er nok klar på det, men det er spændende at se, om Venstre er, siger han.

Mette Frederiksen har kaldt udligningsreformen for en bunden opgave, og der er også bred enighed om - både på Christiansborg og blandt landets borgmestre - at der er brug for et nyt system.

Tidligere indenrigsminister Margrethe Vestager satte arbejdet i gang, og tidligere indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille forliste arbejdet, da en reform faldt på gulvet i 2018.

Thomas Funding er overbevist om, at det denne gang lykkes at lave en udligningsreform.

Det er den politiske redaktørs vurdering, at der under VLAK-regeringen i 2018, var for mange modsatrettede interesser.

- Liberal Alliance og De Konservative har store vælgerbaser i Nordsjælland, hvor kommuner sandsynligvis skal betale mere, og Venstre har store vælgerbaser i det jyske, hvor mange kommuner står til at få.

- Derfor var det nærmest en umulighed at blive enige om noget som helst. Nu er der lidt mere klare linjer, siger Funding.

Men opgaven bliver heller ikke let for Mette Frederiksen, som dog står stærkt blandt borgmestre i sit eget bagland.

- Men det kan ikke gøres, uden at nogle bliver sure, og mange på Christiansborg mener, at borgmestrene har lidt urealistiske forventninger til, hvad der kan lade sig gøre, siger Thomas Funding.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce