Annonce
Erhverv

Redaktør: Nye iPhones i gamle klæder er klar opgradering

Justin Sullivan/Ritzau Scanpix
Det var småt med overraskelserne, da Apple lancerede nyt isenkram tirsdag, fortæller redaktør for tech-medie.

Overraskelser skulle findes i de små detaljer, da den amerikanske teknologigigant Apple tirsdag præsenterede tre nye iPhones ved en stort anlagt lancering i virksomhedens hovedkvarter.

Det fortæller Torben Vognsen, der var til stede i Cupertino, Californien.

- Der var ikke mange overraskelser. Det mest overraskende var måske, at kameraudskæringen ikke var så tyk, som den tidligere har været, og som mange havde frygtet, siger han.

Som så mange gange før var de fleste oplysninger om de nye iPhones lækket til pressen før lanceringen.

Apple har opgraderet produkterne på stort set alle parametre, men virksomheden holder fast i designet, som man kender fra forgængerne.

Det vil nok skuffe mange, mener Torben Vognsen.

- Det virker som om, at folk vil acceptere, at der nærmest ikke var sket noget med teknologien og funktionerne, hvis den bare så anderledes ud, siger han og tilføjer:

- Hvis du kigger på, hvad den kan, så er der forbedringer på alt. Der er ikke en eneste ting, der ikke er blevet opgraderet, og det er blevet væsentligt forbedret på flere punkter.

Torben Vognsen hæfter sig især ved den ekstra batterilevetid og et væsentligt bedre kamera til både foto og video som iPhone 11-generationens største salgspunkter.

Dertil kommer bedre robusthed over for stød, der gør, at skærmen bedre vil kunne modstå tab på gulvet.

Tidligere har Apple lavet store justeringer på designet af iPhonen. De seneste generationer har designet dog lignet forgængeren - for ikke at tale om konkurrenternes topmodeller.

Det er der ifølge Torben Vognsen en god grund til.

- Alle telefoner fra alle producenter ligner hinanden i dag. Det er fordi, der ikke findes en bedre formfaktor, og det kan ikke lade sig gøre at blive ved med at redesigne dem, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Fødevareforsyningen skal sikres trods lukkede grænser

Læserbrev: Følgerne af coronavirussen er mange, og en af dem risikerer snart at få konsekvenser for danske landbrug og gartnerier. Lige nu frygter landmænd i Tyskland, at årets avl af hvide asparges rådner op, fordi sæsonarbejdere fra Østeuropa ikke kan komme frem som følge af de grænsekontroller, flere EU-lande har indført. Problemet han hurtigt blive aktuelt i Danmark, når sæsonen i frilandsgartnerierne starter om en måned. I sidste uge annoncerede Tyskland et decideret indrejseforbud for sæsonarbejdere. Det betyder, at op imod 300.000 østeuropæere, der er en helt afgørende forudsætning for den tyske landbrugssektor, må blive hjemme. Også sæsonarbejdere, der bruger Tyskland som transitland til for eksempel at komme til Danmark, rammes af forbuddet. Det må vække bekymring i den danske landbrugs- og fødevaresektor. I Tyskland og Frankrig har myndighederne ligefrem opfordret til, at folk, der ikke kan varetage deres arbejde på grund af coronavirus, i stedet tilbyder deres arbejdskraft på markerne. Men behovet for hænder er stort, og nogle funktioner kræver speciel viden og erfaring. Derfor er fælleseuropæiske løsninger også afgørende. I Danmark har såvel fødevareminister Mogens Jensen som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sagt, at det er vigtigt, at EU-landene samarbejder, så de nødvendige fødevarer og arbejdskraft fortsat kan komme ind i Danmark, selvom der er indført grænsekontrol. Det er Europa-Kommissionen, der koordinerer arbejdet med at få Europa til at hænge sammen transportmæssigt under krisen. Kommissionen har udarbejdet retningslinjer for den fri bevægelighed for personer, der varetager kritiske funktioner. Her betragtes sæsonarbejdere i landbrugssektoren nu som personer, der varetager en kritisk funktion – fødevareforsyning – og det skal derfor sikres, at de kan nå frem, selv om de krydser en grænse undervejs. Da landene begyndte at lukke deres grænser i midt-marts, var der rapporter om, at både dyr og medicinsk udstyr holdt i kø ét til to døgn. Kommissionen krævede på den baggrund ”grønne korridorer”, som skulle sikre, at vareleverancer ikke blev blokeret. En grøn korridor et særligt vejspor ved grænsen, som det højest må tage 15 minutter at krydse – nok til for eksempel at helbredsscreene chaufføren. Det arbejde har bidraget til at nedbringe ventetiderne ved grænsen, og man håber nu at kunne skabe en lignende situation for sæsonarbejdere. Det bliver et stort arbejde at få EU bragt tilbage til den åbenhed, som var en realitet inden coronakrisen. I mellemtiden bliver samarbejdet om grønne korridorer afgørende for at sikre fødevareforsyningen.

Danmark

Se billederne fra en lukket covid-afdeling: Sådan modtages corona-patienterne

Annonce