Annonce
Mærkedage

Redaktør fylder 50 år

Henrik Højgård Sejerkilde i Den røde stol. Foto: Peter Leth-Larsen

50 år: Opinionsredaktør i Jysk-Fynske Medier, Henrik Sejerkilde, Vils på Mors, fylder søndag den 18. august 50 år.

Fødselaren kunne i foråret fejre sit 25-års jubilæum i virksomheden, men for få uger siden blev det klart, at det ikke blev til ret mange flere, for den 1. september tiltræder Henrik Sejrkilde en stilling som kronik- og debatredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten i Viby ved Aarhus.

Henrik Sejerkilde er opvokset i Horsens, hvor hans forældre drev en lille slagterbutik. Han er student fra Horsens Statsskole, og allerede i skoletiden begyndte han at snuse til journalistisk, idet han stod for forskellige jazz-magasiner i byens lokalradio.

Han er uddannet journalist fra journalisthøjskolen i Aarhus med praktiktid på den nu nedlagte Skagens Avis.

Efter sin uddannelse fik han job på dagbladet i Ringkøbing, men efter få år blev han en del af den fællesredaktion De Bergske Blade oprettede.

Den nåede at flytte lidt rundt, inden den blev nedlagt, og Henrik flyttede med. De sidste år var den en del af mediehuset i Viborg.

Henrik redigerede - og skrev en del selv - lørdagstillæget Fri i 17 år. Tillægget blev ofte fremhævet positiv i de læserundersøgelser, der blev lavet.

I 2017 udgav han bogen "Dansk bogdesign i det 20. århundrede". Den er en direkte følge af Henriks store interesse for bøger og litteratur og naturligvis også et udtryk for, at han trives med at skrive, og at han er rigtig god til det. Bogen fik fine anmeldelser.

Henrik bor på Mors - nærmere betegnet i præstgården i Vlis. Han er gift med præst Trine Gjørtz. Fra sit tidligere ægteskab har han datteren Asta på 19 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce