Annonce
Indland

Red Barnet sender rekordmange børn på sommerlejr

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Vi håber at kunne få endnu flere børn og forældre afsted næste år, fordi vi ved, at behovet er der, lyder det.

Langelandsfestival, højskole eller en tremastet skonnert.

Det er nogle af destinationerne for børn og forældre, som Red Barnet sender på sommerlejr.

I år sender organisationen flere end 1000 børn og deres forældre på sommerlejr rundt omkring i landet. Og det er rekordmange.

- Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at vi kan sende så mange børn og forældre afsted på forskellig former for ferier, så de børn også har noget at fortælle om, når de kommer tilbage til skolen efter sommerferien, siger organisationens generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, og fortsætter:

- Men det gør os bekymrede, at der er så mange, som har behov for at få hjælp til at skabe en sommerferie til deres børn.

Tilbuddet om sommerlejr er gratis tilbud til udsatte børn og familier, hvor der ikke er overskud til at holde ferie.

- Vi ved, at mange børn fra udsatte familier er socialt isoleret på den ene eller anden måde.

- Noget af det, som de fortæller os, er, at de har fået venner, leget med andre børn og har legeaftaler, som de kan tage med videre efter ferien.

Børnene får tilbuddet via kommunens socialfaglige personale. De inviterer børnene på sommerlejr, hvorefter Red Barnets frivillige overtager kontakten.

Red Barnets knap 340 frivillige afholder i år 37 ferielejre mod 24 lejre sidste år. Og netop de frivillige spiller en helt central og afgørende rolle for, at sommerlejrene består.

- Vi håber faktisk at kunne få endnu flere børn og forældre afsted næste år, fordi vi ved, at behovet er der, og vi ved, at både børn og forældre er glade for den oplevelse det er, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

- Det kræver i allerhøjeste grad, at endnu flere frivillige melder sig og siger, "Vi vil gerne bruge en eller uge eller to af vores ferie på at lave nogle rigtig gode oplevelser for udsatte børn og deres forældre."

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce