Annonce
Livsstil

Reality Check: I stødet til en munter aften

####¤¤

Spillets navn er det engelske udtryk for, hvad der sker, når en påstand møder virkeligheden. Elementet kendes fra spil som Ego og Det Dårlige Selskab, hvor det gælder om at luske pinligheder eller hemmeligheder ud af sine modstandere. I dette spil er tilføjet en helt særlig form for afstraffelse i form af en ”taser”, altså en lille 9V strømpistol, som rundens ”bøddel” kan tildele ufarlige, men mærkbare, elektriske stød med.

På grund af taseren kan spillet absolut ikke anbefales til små børn, og vi satte derfor familiens 20-årige datter til at teste spillet i forbindelse med en julefrokost sammen med venner af begge køn.

Spillet er meget simpelt og hurtigt at lære. På skiftet læses kort op med et udsagn, for eksempel ”Hvem taler mest uden at lytte til andre?” Deltagerne stemmer hemmeligt om, hvem af de tilstedeværende, det passer bedst på. Kortene har point fra -1 til +1, og vinder er den, der får flest point, uanset antallet af kort. Spillets muntre tvist er, at nogle af kortene er ”stødkort”, hvor vinderen i stedet for et kort, får tildelt et stød på underarmen.

Designet er godt, selv om flere af farverne på kortene er så tæt på hinanden, at de kan være svære at skelne i dunkel belysning. Jo flere runder, man kan spille, jo sjovere er det, så det er et plus, at runderne er så korte. Det er sjovt at få stød og giver en god stemning omkring bordet. De hurtige runder gør spillet velegnet til en festlig ungdomsaften, og heldigvis er der mange kort, så man kan spille spillet flere gange.

Hvis Reality Check skal udsendes i en ny udgave, foreslår testspillerne en mulighed for at lave egne kort, at pointsystemet ændres, så man kan få flere point, at der er checkpoint halvvejs i spillet, at spørgsmålene opdeles i kategorier … og flere konsekvenser for den, der taber.

De syv testspillere gav spillet fra tre til fem stjerner, hvilket gav et gennemsnit på 3,785. Da fire af dem gav fire stjerner, ender bedømmelsen på et beskedent firtal.

(GameInventors, Fra 15 år, 3-8 spillere, 349,95 kroner)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce