Annonce
Ringkøbing-Skjern

Rastløshed, uvished, mere søvn og Netflix: Syv unge vurderer hverdagens trummerum med fjernundervisning

Billedcollage. Privatfotos: Malthe Bøndergaard, Kristjana Jensen, Else Marie Nørgaard, Mirjam Bertelsen, Oliwia Brzezinska, Emil Boel og Sune Hansen.
Tre uger uden almindelig undervisning og uden chancen for at mødes med kammeraterne. Fjernundervisning er blevet dagligdag. For nogle giver det travlhed, for andre mere afslapning. Læs her, hvordan syv unge oplever de nye rutiner.

RINGKØBING-SKJERN: Gymnasierne har været lukket land i nu tre uger. Hverdagen med undervisning derhjemme bag skærmen har meldt sig for Dagbladets panel på syv unge. Nogle har frihed til at sove længe, andre rammes af travlhed med at passe børn eller rastløsheden over ikke at kunne se enden på den nye hverdagsrytme.

Men en ting har de syv unge, Dagbladet har talt med, til fælles: De glæder sig alle sammen til at få en almindelig hverdag, hvor man kan mødes med klassekammerater, række hånden op og få hjælp af læreren, som de plejer, og gå en tur i på fodboldbanen eller i kantinen. For nu er de i stedet overladt til løbeture, Netflix, PlayStation og puslespil. Nu venter påskeferien og en coronahverdag bagefter, som stadig ikke er til fuldstændig at forudsige udløbsdatoen på.

Nedenfor fortæller de syv unge fra syv forskellige gymnasiesteder om, hvordan det føles, at hverdagen med fjernundervisning har indfundet sig:

Thor Bøndergaard, HHX i Ringkøbing, 2.g, 17 år, bor i Gammel Sogn

Thor Bøndergaard. Privatfoto: Malthe Bøndergaard

Der er ingenting at lave, og jeg føler mig lidt rastløs. Jeg har været sammen med mine tre brødre og mine forældre længe. Det er da også hyggeligt, og vi spiller da også gerne et spil ”Sequence” eller ” 500”. Nu løber jeg også tre gange om ugen ved Bagges Dæmning. Ellers ender hverdagen ofte med, at jeg ser Netflix eller spiller PlayStation. For hvad skal man ellers? Dagene kører meget i den samme rytme: stå op, spis, vær i skole. Så er der nærmest ikke mere at lave. Ferien bliver nok bare præget endnu mere af rastløshed, fordi jeg ikke har noget at stå op til. Det gør det lidt hårdere, at der ikke er en dato, hvor jeg kan se frem til at se mine venner og at have det sjovt. Uvisheden plager mig lidt.

Kristjana Jensen, EUX Business i Skjern, 23 år, bor i Videbæk

Kristjana Jensen med døtrene på to og fire år. Privatfoto: Kristjana Jensen

Der er mange opgaver i skolen, og mine piger på to og fire år er begyndt at kede sig efter tre uger. Nu kan man godt mærke, det ikke er sjovt at være hjemme ved mor. Jeg har haft fat i mange undervisere for at sige, at de har sat for store krav. Det er umuligt med børn også at skulle være tilgængelig til gruppearbejde fra klokken 8 til 14.30. Pigerne har fået lov at rende ude i haven og ud og ind, mens jeg holder øje med dem. Ellers tegner de og laver puslespil, og de synes også, at det er lidt spændende at høre, når vi taler sammen i computeren. Fagligt kan man godt hurtigt blive overøst med opgaver, og derfor skal jeg lave nogle af de opgaver, jeg ikke har nået, i ferien. Ellers vil jeg nyde lige at kunne smide skolen lidt væk i en uges tid og være lidt mere til stede.

Christian Henning, elevrådsformand HTX i Skjern, 3.g, 20 år, bor i Finderup

Christian Henning. Privatfoto: Else Marie Nørgaard

Dagligdagen er lidt en speciel oplevelse, fordi man ikke har en slutdato. Der er en masse små trælse ting. Selve uvisheden kan jeg godt leve med. Men jeg går rundt og tænker på, hvad det egentlig ender med. Mange af vores opgaver op til eksamen kræver, at vi har noget udstyr oppe på skolen. I teknikfag skal vi lave et fysisk produkt, og udmeldingen har hidtil været, at vi ikke må lave det derhjemme. Det ville være fantastisk, hvis bare der var mulighed for, at eleverne i 3.g kunne komme ned på skolen i skift for at lave noget af det, vi ikke kan lave derhjemme såsom fysikforsøg.

Elisabeth Johannesen, Vestjysk Gymnasium Tarm, 1. HF, 17 år, bor i Spjald

Elisabeth Johannesen. Privatfoto: Mirjam Bertelsen

Det har været en hård uge. Jeg har været meget træt af fjernundervisning. Nu har vi haft det i tre uger, og det er noget, jeg har vænnet mig til, men jeg savner det normale. Jeg har flere gange prøvet, at min computer er frosset, og så har jeg ikke kunnet se, hvad læreren har lavet. Undervisningen kan heller ikke varieres på samme måde, så det bliver rigtig ensformigt. Jeg håber da, at det snart slutter. Men der er også nogle goder ved at være herhjemme. Jeg kan godt lide at spille guitar, og jeg bruger meget tid med min familie. Jeg kan også sove længere. Når jeg skal i skole, står jeg op klokken 5.45 og skal med bussen 6.30. Herhjemme står jeg op klokken 7.30.

Monika Brzezinska, elevrådsformand Ringkjøbing Gymnasium, 3.g, 18 år, bor i Tim

Monika Brzezinska. Privatfoto: Oliwia Brzezinska

Jeg ville ønske, jeg kunne komme tilbage til gymnasiet efter påske, men jeg tror ikke, det bliver en realitet. Hvis de lader os samle os, kunne de jo lige så godt åbne for alle. For mig gør det ikke den store forskel, at der ikke er en dato for, hvornår det bliver normalt. Jeg håber bare, det kommer på et tidspunkt. Jeg afleverede mit studieretningsprojekt fredag. Vi fik vi et helt skema for, hvornår vi kunne ringe til læreren for at få vejledning, og så havde vi 12 minutter. Det fungerede meget fint, og jeg arbejder også bedst hjemmefra. Men det kan godt være problematisk, hvis man har svært ved at formulere sine spørgsmål, når man har 12 minutter.

Filip Boel, elevrådsformand HHX Skjern, 2. g, 18 år, bor i Nr. Vium

Filip Boel. Privatfoto: Emil Boel

Det stresser mig ikke at tænke på, om jeg skal være i skole eller hjemme. Jeg tager det lidt, som det kommer. Situationen er lige pludselig blevet hverdag. Jeg har fået meget mere overskud. Det er rart, at der ikke går en halv time, fra skoledagen er færdig, til jeg er hjemme. Men jeg kan godt se problemet, hvis det står på i længere tid. Vi får ikke helt det samme ud af undervisningen nu. Det kunne jeg mærke til terminsprøven i matematik. Vi skulle bruge noget, vi havde lært i fjernundervisningen. Det var sværere at huske. Næste år bliver nok også ret hårdt, for der skal vi lære en masse, og noget er udskudt fra i år til næste år.

Ingrid Hornshøj Hansen, elevrådsformand Det Kristne Gymnasium, 2.g, 18 år, bor i Aarhus

Ingrid Hornshøj Hansen. Privatfoto: Sune Hansen

Det er da lidt frustrerende at gå i uvished og ikke vide, hvornår jeg kan komme tilbage til kollegiet og gymnasiet. Men vi må bare håbe på det bedste. Nu kan det være lidt lige meget, om det varer nogle dage eller nogle uger. Vi ved, hvad vi skal lave. Vi har meget få timer, hvor vi skal mødes online på Microsoft Teams. Ellers laver vi opgaver. Så jeg står lidt senere op, holder nogle pauser og går lidt frem og tilbage fra skolearbejdet. Det fungerer egentlig fint, for ellers ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle lave. Men ellers går jeg nogle ture, tegner, og jeg er begyndt at lægge puslespil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Borrispoeterne er på gaden

112

Ukrudtsbrænder satte ild til spa

Annonce