Annonce
Alarm 112

Rasmus Paludan vil gå til Højesteret med racismesag

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Stram Kurs-stifter Rasmus Paludan blev i begyndelsen af juli dømt for overtrædelse af racismeparagraffen.

Hvis det står til Rasmus Paludan, er det sidste ord ikke sagt, i sagen om hvorvidt han i en YouTube-video har udtrykt sig i strid med loven.

Tidligere i juli blev han idømt 14 dages betinget fængsel ved Østre Landsret for overtrædelse af straffelovens § 266 b - også kendt som racismeparagraffen.

Det var en stadfæstelse af en dom fra Retten i Glostrup.

Rasmus Paludan, der er stifter af det stærkt indvandrerkritiske parti Stram Kurs, forsøger nu at tage sagen videre til Højesteret.

Hans forsvarer, Mette Grith Stage, oplyser således fredag til Ritzau, at hun i fællesskab med sin klient har sendt en ansøgning til Procesbevillingsnævnet om at få sagen prøvet ved landets højeste retsinstans.

Hvis de får tilladelse til det, vil de nedlægge påstand om frifindelse.

Omdrejningspunktet for sagen er en video, som sidste år blev offentliggjort på Stram Kurs' kanal på YouTube.

I videoen indgår en passage, hvor Rasmus Paludan blandt andet taler om "de fleste negere i Sydafrika" og personer med lav intelligens. Den kobling var ifølge både Retten i Glostrup og Østre Landsret ulovlig.

Østre Landsret fandt, at Rasmus Paludans ytring var "nedværdigende eller forhånende" over for en bestemt befolkningsgruppe.

Centralt i sagen er, at Rasmus Paludan i videoen sammenkobler den sorte befolkning i Sydafrika med mennesker, der har en IQ på 70 i gennemsnit.

Og på grund af det lave intelligensniveau er sorte borgere i Sydafrika ifølge Rasmus Paludan ikke i stand til at styre deres land.

Under sagen i Østre Landsret argumenterede forsvarer Mette Grith Stage for, at det ville være en urimelig begrænsning af Rasmus Paludans ytringsfrihed, hvis hans udtalelser i videoen blev kendt ulovlige.

Ytringerne var nemlig et led i Stram Kurs' politiske arbejde.

Dommerne i Østre Landsret fandt dog ikke, at udtalelserne kunne anses for at "være sket som led i en saglig politisk debat".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce