Annonce
Debat

Rasmus Paludan taler over-Danmark imod

Paludan: Rasmus Paludan har sat fingeren på et ømt punkt. På den ene side ved, at vi på ny ser hvilke fremtidsudsigter det borgerlige og socialistiske politiske spektrum har skaffet os på halsen ved at tillade masseindvandring. På den anden side har han også udfordret samme politiske spektrum lige fra politikere, meningsdannere og journalister. Han udstiller, hvad resultatet er af, at de har promoveret masseindvandring og tanken om fredelig sameksistens. Trods universitetsuddannelser og påstået frisind er det lidet, de har forstået om, hvilke udfordringer vesten er oppe imod.

Med ønsket om at standse eller tage afstand fra Paludans events er det bedste borgerlige Danmark godt i gang med at underminere frihedsrettighederne med sprogets mest primitive ordvalg om Paludan og alle os andre kældermennesker, der taler folk som Carsten Jensen, Stine Bosse og David Trads midt imod.

Frihedsrettighederne er ikke pyntegenstande, som redaktionschefer og over-Danmark kan skubbe rundt med efter behov. Havde Paludan været en modig jøde, der i 1939 havde trådt på "Mein Kampf" foran den tyske ambassade i København, ville de så også have standset ham eller flyttet demonstrationen til en lokalitet hvor den ikke krænkede nogen? Formentlig.

De ville formentlig også have taget afstand fra Chaplins film "Diktatoren" i dens ironisering over Adolf Hitler, hvis tiden havde været ved dens premiere i 1939.

Rasmus Paludan er det livgivende vand til ytringsfrihedens blomst. Måske Glistrup har sendt ham her ned for at fuldføre hvad han ikke selv nåede? Man kunne have sit stille håb.

Klaus Ewald
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce