Debat

Rasmus Paludan taler over-Danmark imod

Paludan: Rasmus Paludan har sat fingeren på et ømt punkt. På den ene side ved, at vi på ny ser hvilke fremtidsudsigter det borgerlige og socialistiske politiske spektrum har skaffet os på halsen ved at tillade masseindvandring. På den anden side har han også udfordret samme politiske spektrum lige fra politikere, meningsdannere og journalister. Han udstiller, hvad resultatet er af, at de har promoveret masseindvandring og tanken om fredelig sameksistens. Trods universitetsuddannelser og påstået frisind er det lidet, de har forstået om, hvilke udfordringer vesten er oppe imod.

Med ønsket om at standse eller tage afstand fra Paludans events er det bedste borgerlige Danmark godt i gang med at underminere frihedsrettighederne med sprogets mest primitive ordvalg om Paludan og alle os andre kældermennesker, der taler folk som Carsten Jensen, Stine Bosse og David Trads midt imod.

Frihedsrettighederne er ikke pyntegenstande, som redaktionschefer og over-Danmark kan skubbe rundt med efter behov. Havde Paludan været en modig jøde, der i 1939 havde trådt på "Mein Kampf" foran den tyske ambassade i København, ville de så også have standset ham eller flyttet demonstrationen til en lokalitet hvor den ikke krænkede nogen? Formentlig.

De ville formentlig også have taget afstand fra Chaplins film "Diktatoren" i dens ironisering over Adolf Hitler, hvis tiden havde været ved dens premiere i 1939.

Rasmus Paludan er det livgivende vand til ytringsfrihedens blomst. Måske Glistrup har sendt ham her ned for at fuldføre hvad han ikke selv nåede? Man kunne have sit stille håb.

Klaus Ewald
0/0
Annonce
Klumme For abonnenter

Klumme: Mens mange kæwler om valg, kigger jeg på æwler

Annonce
Annonce
Klumme

Midt i en konfirmationstid: Talen, som en farfar aldrig fik holdt til sit ældste barnebarn

Klumme

Hvad har Kasper Søndergaard, min cykel og sammenhængskraft til fælles?

Debat

Den fødende kvinde

Leder For abonnenter

Kom op af sofaen: Det oversete valg

Så er der lige præcis en uge til valget. Min læser vil muligvis indvende, at der da er meget længere - nærmere bestemt to-en-halv uge. Det er både rigtigt og forkert. Rigtigt er det selvfølgelig, at Folketingsvalget finder sted 5. juni. Men allerede næste søndag, den 26. maj, finder et mindst lige så vigtigt valg sted, nemlig valget til Europa-Parlamentet. I forvejen lider EP-valgene traditionelt under en meget lav valgdeltagelse. Ved det seneste parlamentsvalg for fem år siden var deltagelsen i Danmark således nede på 56,3 procent, mens der til sammenligning var 85,8 procent af de stemmeberettigede, som gik til urnerne ved folketingsvalget i 2015. Med en valgkamp til Folketinget, som buldrer derudad på alle platforme, er der overhængende risiko for, at det i forvejen oversete EP-valg denne gang vil være stort set usynligt for mange vælgere. Dermed risikerer valgdeltagelsen til Europa-Parlamentet at komme endnu længere ned, end det før er set, fordi alle er så fokuseret på valget den 5. juni. Det er ærgerligt på mange ledder og kanter. Med klima-krise, migranter, Brexit og ekstremistiske partier på fremmarch i mange lande er der mere end emner nok at tage fat på - emner, som for en stor dels vedkommende bedst løses i et større fællesskab. Derfor er der al god grund til som vælger at sætte sig ind i, hvordan kandidaterne ønsker, at EU skal udvikle sig - og al god grund til at være med til at påvirke den udvikling ved at give sin stemme til den kandidat, man er mest enig med. Ville fokus have været anderledes, hvis Lars Løkke Rasmussen havde besluttet sig for at udskrive folketingsvalget til afholdelse samme dag som valget til Europa-Parlamentet? Formentlig ikke. For skønt EU har en markant betydning for stort og småt i vores land, så er der desværre en alt for udbredt tendens til at opfatte et EP-valg som noget fjernt, der angår 'dem dernede i EU', mens et folketingsvalg handler om 'os selv', og det er jo altid sjovere at diskutere sig selv ... Til gengæld ville en samtidig afholdelse af de to valg med stor sandsynlighed få flere til at sætte kryds også til parlamensvalget. Dansk Industri holdt i den forgangne uge et EU-debatmøde på Vestas i Ringkøbing. Her kom det frem, at en undersøgelse viser, at unge er positive overfor EU - men at de ikke stemmer. En flok elever fra Ringkjøbing Gymnasium var med ved debatmødet, og flere af dem slog i et interview med avisen Danmark fast, at de finder EU vigtigt, og at de vil stemme ved parlamentsvalget. Hurra for det og for dem. Gid både deres jævnaldrende og alle de ældre vælgere vil følge deres eksempel. Hvis et demokrati skal virke, kræver det, at vælgerne deltager. Det gælder både til kommunalvalg, folketingsvalg og EU-valg. Så af sted til valgstederne på søndag den 26. maj. Det er lige så vigtigt, som det er at stemme på grundlovsdag 5. juni.

Klumme

Alle hører til et sted og har to vigtige valg!