Indland

Rasmus Paludan har kæmpet afviste asylansøgeres sag

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tre gange fra 2016-2018 har den indvandrerkritiske politiker Rasmus Paludan forsvaret asylansøgere.

Den indvandrerkritiske politiker Rasmus Paludan fra partiet Stram Kurs har tre gange forsvaret afviste asylansøgere i sit virke som advokat.

Det skriver Ekstra Bladet, der har søgt aktindsigt hos Flygtningenævnet.

Det drejer sig om tre afviste asylansøgere fra Cameroun, Ghana og Nigeria, hvor Rasmus Paludan har arbejdet for at sikre dem opholdstilladelse.

Ifølge partilederen var det en arbejdsopgave, han skulle løse uanset sin holdning til udlændinge.

- Som advokat skal man forsvare sine klienter bedst muligt og varetage deres interesser bedst muligt, og det skal man gøre, uafhængigt af hvad ens politiske overbevisning er. Og det har jeg selvfølgelig gjort, siger Rasmus Paludan til Ritzau.

Stram Kurs-politikeren mener dermed ikke, at det har været i strid med hans politiske holdninger at agere forsvarer for de tre afviste asylansøgere.

- Det er ikke modstridende i forhold til mine holdninger. Jeg har overholdt loven ved at føre nogle få sager med asylansøgere i Flygtningenævnet, siger partilederen.

- Min viden om integrationssituationen er skabt af, at jeg har haft udenlandske klienter i retssystemet både i forbindelse med Flygtningenævnet, men også i forbindelse med udlændingeloven. Som advokat er mit fokus at følge loven, men som politiker er mit fokus at ændre loven, siger han.

Den seneste sag var ifølge Ekstra Bladet fra 2018, hvor Paludan var beskikket advokat for en asylansøger fra Nigeria. Sagen overgik senere til en anden advokat.

De to andre sager var fra 2016 og 2017. I den ene af sagerne kæmpede Rasmus Paludan blandt andet for at få de danske myndigheder til at tillægge en arrestordre fra Cameroun ægthedsværdi.

Han har dermed forsvaret asylansøgere, samtidig med at han er kommet med udtalelser om, at alle ikke-etniske danskere skal ud af landet.

Paludan stiller op til Folketinget som leder for Stram Kurs, der for første gang er opstillingsberettiget.

- Vi er nødt til i hobetal at smide dem ud. Alle sammen. Vi taler hundredtusinder over en meget kort periode. Det er drastisk, men ikke ulovligt. Det kræver bare, at Folketinget ændrer loven, har han sagt til Ekstra Bladet.

Hos Dansk Folkeparti mener udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen, at Rasmus Paludan ødelægger sin egen troværdighed.

Martin Henriksen siger til Ekstra Bladet, at han ikke forstår advokater, der bruger samfundets penge og tid på at undergrave dansk asylpolitik.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Tarm For abonnenter

Fra Holland til Tarm: Fiskesø var Willem og Jannies store drøm

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Kæmpe fremgang i Brugsen i Hemmet: Der er ansat mere personale for at følge med

Hvide Sande

Blandt legeland, bowling og spillemaskiner: - Fantastisk med sådan et sted til dårligt vejr

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Tophistorier

Erhverv

21-årige Benjamin har åbnet sin egen webshop: Det kunne jeg gøre bedre

Vestjylland For abonnenter

Turister holder købmænd i live

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Mindeord

Mindeord: Michael bevarede humøret og det positive syn på livet

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

112

Badegæst i nød reddet op af havet

Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Annonce