Debat

Rasmus Paludan er en farlig agitator

Had: Den racismedømte Paludan er en yderst farlig, konfliktsøgende agitator og hadprædikant, som med sin vedvarende ghettoturne skaber splid og ufred i vores samfund. Senest med sin demonstration på Blågårdsplads i København søndag, hvor Paludan, godt hjulpet af lokale, kriminelle uromagere og nyttige idioter, fremprovokerede så megen uro og efterfølgende en kædereaktion af påsatte brande. Det tog politiets massive styrker mange timer for at få genskabt orden i området og andre dele af byen.

Paludan er på ingen måde en simpel islamkritiker, provokatør eller tumpe, som visse medier og politiker ynder at fremstille ham. Paludan er heller ikke en nationalkonservativ politiker, som den yderste højrefløj og nynazistisk inspirerede kredse postulerer. Ved at devaluere og banalisere Paludans samfundsskadelige virke i forhold til vores sammenhængskraft og fredelige sameksistens medvirker de selvsamme medier og politikere i den farlige kurs, hvis følger både samfundsøkonomisk, etisk, moralsk og menneskeligt er omkostningsfulde.

Politikernes afskaffelse af blasfemiparagraffen i 2017 har givet Paludan og andre agitatorer en gave, hvor de nu ganske lovligt kan krænke religiøse mennesker og deres følelser. Det er et faktum, vi ikke kan komme udenom. Blasfemiparagraffen, som var et symbolsk bolværk mod hadprædikanter og agitatorer, forhindrede ikke ytringsfrihedens fulde udfoldelse samt den nødvendige religionskritik, hvilket rettens frifindelse af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger vidnede om.

Politikerne har med afskaffelsen af blasfemiparagraffen, som har fungeret som et fornuftigt supplement til racismeparagraffen, i realiteten udhulet religionsfriheden i Danmark. Politiet, som håndhæver loven, skal beskytte Paludans ret til at demonstrere og ytre sig. Selvom det som samfund koster os mange millioner og en masse politiressourcer, som kunne have været anvendt til opklaring af borgernær kriminalitet.

Vi kan ikke komme udenom, at politiet og borgerne bliver taget som ufrivillige artister i ekstremisten Paludans hadefulde, farlige teater. Blasfemiparagraffen bliver ikke genindført. Og Paludan vil fortsætte sin vedvarende chikane og mobning af borgerne i de socialt udsatte boligområder ved afbrænding af koranen og tilsvining af borgerne. Risikoen for, at en forstyrret, psykisk syg ekstremist formår at skade eller i værste fald slå Paludan ihjel er ganske stor.

At statsminister Lars Løkke Rasmussen nu endelig tager afstand fra Paludans meningsløse provokationer er i den grad tiltrængt og på tide. Det er mig ubegribeligt, at flere prominente folketingspolitikere endnu ikke har taget aktivt medansvar for at afbøde de negativt afledte konsekvenser af Paludans skadelige virke. - f.eks ved tydelig afstandtagen og fordømmelse af hans meningsløse provokation og chikane. Politikerne lader begivenhedernes gang og tilfældighederne råde. Det er en sikker opskrift på en ulykke, som blot venter på at ske.

Elvir Abaz
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Skjern

Forbudt med slag og spark: Ny judoklub slår dørene op i Skjern

Leder For abonnenter

Hilde-sagen: Skal kun de stærke have chancen for at vinde?

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

112

Dåsekaster i BMW fik kolde fødder: Meldte sig selv til politiet

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Tarm

Har du skjulte skatte? Så vil TV2 Fri gerne se dig til Markedsdage i Tarm

Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Annonce