Annonce
Udland

Rapport: Ti års klimakamp har været uden effekt

Stephanie Keith/Ritzau Scanpix
Vi udleder mere CO2 end nogensinde, og landenes klimaplaner kan langtfra bremse den globale opvarmning.

"Et tabt årti".

Sådan lyder den nedslående konklusion søndag i en ny rapport, der ser tilbage på de seneste ti års bestræbelser på at begrænse den globale opvarmning.

Rapporten er lavet af FN's Miljøprogram, Unep, der betegner de manglende resultater som "foruroligende".

Organisationen fremhæver blandt andet, at verdens samlede CO2-udledning fortsætter med at vokse, så den i 2017 ramte det højeste niveau nogensinde.

Foreløbige tal peger ifølge Unep i retning af, at trenden også fortsatte sidste år på trods af ambitioner om at knække kurven.

Faktisk står det så grelt til, at det nuværende CO2-udslip ligger på det niveau, som forskerne for ti år siden forudså, at vi kunne lande på, hvis verdens lande slet ikke indførte nye tiltag for at bremse klimaforandringerne.

- Vi er stort set der, hvor vi for ti år siden mente, at vi ikke burde ende, siger John Christensen.

Han er direktør for Unep DTU Partnership, der står bag den nye rapport, som udkommer lige op til FN's klimatopmøde i New York.

Udgivelsen er en slags opsamling på de ti år, hvor Unep årligt har lavet en såkaldt "Emissions Gap"-rapport. Her gennemgår FN-agenturet, om verdens landes klimaplaner er i trit med målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5-2 grader.

Det er de langtfra. Ambitionerne skal tredobles, hvis opvarmningen skal holdes under to grader. Hvis den skal holdes på 1,5 grader, kræver det en femdobling af den nuværende indsats.

Gabet mellem de konkrete klimaplaner og den overordnede målsætning har med andre ord aldrig været større.

- Hvis ikke der kommer mere ambitiøse klimaplaner, så taler vi ikke om opvarmning på halvanden eller to grader. Så er det nærmere tre grader eller mere. Det vil være enormt svært at tilpasse sig til at leve i sådan en verden, siger John Christensen.

Han peger på, at mulighederne for at knække CO2-kurven er til stede. Blandt andet er prisen på energi fra vind og sol faldet drastisk. Det kan erstatte olie og kul.

- Men vi skal i gang nu, understreger John Christensen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce