Annonce
Udland

Rapport: Hvert sjette barn boede i 2018 i konfliktområder

Aaref Watad/Ritzau Scanpix
Regeringer verden over må handle for at hjælpe børn i konfliktområder, som er mere udsatte end før, mener ngo.

I 2018 var det hvert sjette barn i verden - svarende til i alt 415 millioner børn - der boede i et konfliktområde.

Annonce

Det viser en rapport offentliggjort torsdag af Red Barnets internationale hovedorganisation, Save The Children.

Tallet er dobbelt så højt som i 1995 og bør ifølge organisationen få regeringer verden over til at gøre mere end i dag.

- Det er rystende, at verden kigger på, mens børn bliver udset som mål, uden at det fører til straf, siger Inger Ashing, direktør for Save the Children.

- Siden 2005 er mindst 95.000 børn blevet dræbt eller lemlæstet, titusinder er blevet bortført, og millioner af børn kan ikke få adgang til uddannelse eller sundhedssystemet, efter at deres hospitaler er blevet angrebet.

Ifølge organisationen er krige generelt blevet mere farlige for børn.

Det skyldes, at unge og børn har en øget risiko for at blive såret eller dræbt, rekrutteret af militære grupper eller udsat for seksuelle overgreb.

Direktør Inger Ashing advarer om, at børns liv vil fortsætte med at blive "ødelagt", hvis ikke der bliver gjort noget, og hvis mange gerningsmænd fortsat slipper for straf.

Tilfælde af "grove krænkelser" mod børn er steget med 170 procent siden 2010, står der i rapporten ved navn "Stop the War on Children".

Børn i Afrika er blandt dem, der er mest påvirket. Her bor 170 millioner i krigszoner.

Dog er der en højere andel af børn, som er påvirket i Mellemøsten, hvor næsten hver tredje boede i et konfliktområde i 2018.

For enkeltlande står det værst til i Afghanistan, som er efterfulgt af Den Centralafrikanske Republik, Den Demokratiske Republik Congo, Irak og Mali.

De forskellige trusler, som henholdsvis drenge og piger står overfor, er blevet analyseret i rapporten.

- Piger har en langt højere risiko for at blive udsat for seksuel eller andre former for kønsbaseret vold samt barneægteskab, tidlige ægteskaber og tvungne ægteskaber, står der i rapporten.

- Drenge er i langt højere grad udsat for drab og lemlæstelse, bortførelser og rekruttering, tilføjes det.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce