Annonce
Indland

Rapport: Drab begået af psykisk syge kunne være undgået

Mangelfuld behandling af psykisk syge kædes i rapport fra Retspsykiatrisk Klinik sammen med vold og drab.

Flere drab begået af psykisk syge kunne måske være undgået, hvis behandlingen af de pågældende havde været i orden.

Det viser en rapport fra januar fra Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet. Politiken har fået aktindsigt i rapporten.

Rapporten undersøger sammenhængen mellem psykiatrisk behandling og kriminalitet som drab, drabsforsøg, grov vold og voldtægt.

Retspsykiater og overlæge Gitte Ahle har undersøgt de i alt 218 mentalerklæringer fra andet halvår af 2016, som er blevet brugt til retssager.

Erklæringerne har det til fælles, at de alle konkluderer, at personen var sindssyg i gerningsøjeblikket. Dermed er de ikke egnet til almindelig straf og burde i stedet dømmes til behandling.

Ifølge rapporten fik personen i 74 procent af sagerne "utilstrækkelig psykiatrisk behandling" i tiden op til forbrydelsen.

Det vurderes også, at den utilstrækkelige behandling "er en risikofaktor for kriminaliteten".

Rapporten omhandler syv drab og seks drabsforsøg. I 11 af 13 sager vurderes behandlingen at have været utilstrækkelig, inden personen begik forbrydelsen.

- Vores vurdering er, at hvis de pågældende patienter havde fået en tilstrækkelig psykiatrisk behandling, så kunne man formentlig have undgået seks drab og fem drabsforsøg.

- Samlet er vurderingen i tre ud af fire sager, at kriminaliteten muligvis kunne være forebygget med en bedre behandling, siger Gitte Ahle til Politiken.

Det er de fem regioner, der har bedt Retspsykiatrisk Klinik om at lave rapporten.

Sophie Hæstorp, formand for psykiatriudvalget i Danske Regioner, mener, at "det er dybt alvorligt".

- Rapporten viser, at vi svigter de her mennesker og de ofre, der bliver af den begåede kriminalitet, siger hun til Politiken.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce