Annonce
Danmark

Rap over nallerne til åbenmundet politimand

Politiefterforsker Thomas Vesth har udtalt sig som ekspertkilde til avisen Danmark i artiklerner om Scandinavian Star. Det har udløst irrettesættelse fra den lokale ledelse i Midt- og Vestsjællands Politi. Privatfoto
Ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, er det en udbredt oplevelse, at det kan skabe vanskeligheder for karrieren, hvis betjente ytrer sig offentligt. Det kan politiefterforsker Thomas Vest tale med om efter sin medvirken som ekspertkilde i avisen Danmarks artikelserie om branden på Scandinavian Star.

- Nu skal du ikke rende og spille verdensmand i sagen om Scandinavian Star, det kan få ansættelsesretlige følger.

Sådan lød ordene, ifølge den erfarne politiefterforsker med speciale i økonomisk kriminalitet, Thomas Vesth i Midt- og Vestsjællands Politi, da han i marts i år var indkaldt til tjenstlig samtale med den lokale politiledelse. Her fik han et rap over nallerne, fordi han har medvirket som uvildig ekspertkilde i en række af de artikler, som avisen Danmark det seneste års tid har bragt om mordbranden på færgen Scandinavian Star tilbage i 1990.

Det blev dog i samtalen betonet, fortæller Thomas Vesth, at det ikke skulle betragtes som en egentlig fyringstrussel.

- Ikke desto mindre er det en meget ubehagelig besked at få. Jeg har ikke blandet mig i efterforskningen, men har i min fritid besvaret de spørgsmål, avisen Danmark har stillet mig. Sideløbende har jeg på grund af min interesse for sagen, hjulpet med rådgivning til støtteforeningen for brandens ofre og pårørende ved at læse i de papirer, der er tilgængelig for alle. I den sammenhæng har jeg som medlem af foreningen også deltaget i et møde med retsudvalget, siger Thomas Vesth.

Formanden for politiforbundet Claus Oxfeldt er bekendt med skærmydslerne mellem Thomas Vesth og den lokale politiledelse. Da der er tale om en personalesag, vil han af princip ikke kommentere den offentligt. Men politifolks almindelige ytringsfrihed et emne, der har hans bevågenhed.

- Politifolk er generelt blevet bekymret for at sige noget, både eksternt og internt. Oplevelsen er, at det kan få karrieremæssige konsekvenser, siger Claus Oxfeldt til avisen Danmark.

Annonce

Det er muligt, at det vil skade mig, at jeg nu står frem og fortæller om politiledelsens reaktion, men der er grænser for, hvad jeg vil finde mig i

Thomas Vesth, politiefterforsker

Poliledelsen til avisen: Tænk jer om

I tilfældet Thomas Vesth drejer det sig om, at han for avisen Danmark har vurderet det aldrig efterforskede mistankegrundlag om forsikringssvindel som motiv til at sætte Scandinavian Star i brand. I den forbindelse har han også rejst kritik af dansk politis efterforskning af branden, eller rettere: manglende efterforskning. 16. juni sidste år sagde han således, at havde færgebranden været en eksamensopgave på politiskolen, ville håndteringen af den have udløst dumpekarakter.

- Jeg står ved alt, hvad jeg har sagt til avisen Danmark og finder ingen grund til at ændre eller fortryde mine udtalelser. Det er muligt, at det vil skade mig, at jeg nu står frem og fortæller om politiledelsens reaktion, men der er grænser for, hvad jeg vil finde mig i, siger Thomas Vesth.

Vicepolitiinspektør i Midt- og Vestsjællands Politi Bjørke Kierkegaard, der havde den pågældende samtale med Thomas Vesth, bekræfter, at samtalen har fundet sted, men vil ellers ikke sige noget om den.

- Det er en tjenstlig samtale, der har fundet sted, og sådan en har jeg ingen kommentarer til. Overhovedet.

- Thomas Vesth er også utilfreds med, at formuleringen om, at det kan få ansættelsesretlige følger, at han optræder som verdensmand i Scandinavian Star sagen, ikke er ført til referat. Vil du så heller ikke bekræfte det eller kommentere den kritik?

- Han refererer udlægningen af en tjenstlige samtale, så nej, det har jeg heller ingen kommentarer til. I bør nok tænke jer om i jeres samarbejde med ham.

- Det bliver du nødt til at forklare, hvad du mener med.

- Hvad han siger til jer, er helt for hans egen regning. Det sker ikke i politiregi. Hvad han videregiver af oplysninger, er hans egen sag, siger Bjørke Kierkegaard.

- Ingen står frem længere

Problemstillingen med politifolks ytringsfrihed, som Thomas Vesth er et eksempel på, har manifesteret sig de seneste år og er helt aktuelt på dagsordenen på Folkemødet i Allinge på Bornholm. Her holder politiforbundets formand Claus Oxfeldt lørdag et debatindlæg om emnet. Det sker i et samarbejde mellem Politiforbundet og Fængselsforbundet.

Han kan ikke pege på eksempler, hvor det konkret og nagelfast kan påvises, at politifolks åbentmundethed giver dem trængsler i karrieren. Men han og forbundet har registreret eksempler, hvor der er en klar mistanke om, at det er sådan, det er.

- Det kommer også til udtryk, når journalister ringer til mig og spørger, om jeg kan hjælpe med cases i den ene eller anden sammenhæng. Det kan jeg lige så godt opgive på forhånd. Det er næsten umuligt at få nogen til at stå frem, siger Claus Oxfeldt.

Politiforbundets og Fængselsforbundets debatmøde finder sted klokken 10.30 lørdag i Folkets Hus i Allinge på Bornholm.

Politiforbundets formand Claus Oxfeldt fortæller, at efterhånden tør ingen politifolk stå frem i offentligheden af frygt for, at det skader karrieren. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce