x
Annonce
Hvide Sande

Randi fik sin soldat hjem i hel stand: Jeg svævede på en lyserød sky

Mens hendes mand var på militær mission i Afghanistan, passede Randi Højriis godt på familien, der talte to små børn i skikkelse af Alberte og Sebastian. Foto: Morten Stricker
DENNE ARTIKEL ER FRA DECEMBER 2013: Randi Højriis stod alene tilbage med to små børn, da hendes ægtemand rejste til Afghanistan. Efter seks måneder i krig vendte premierløjtnanten i februar hjem til familien i Holstebro.

Vestjylland: Randi Højriis’ livsfilosofi sagde hende, at 'jeg har ikke tid til at have ondt af mig selv', da hun i efteråret 2012 så småt havde vænnet sig til at være alene med to små børn, mens hendes ægtemand kæmpede mod Taleban-oprørere i Afghanistan.

Efter seks måneder som udstationeret i Helmand-provinsen vendte premierløjtnant Carsten Højriis i slutningen af februar hjem til familien i Holstebro:

- Jeg svævede på en lyserød sky i et par måneder, siger Randi Højriis.

Dengang for ti måneder siden blev krigen skubbet i baggrunden, og kærligheden kom i front:

- Vi var rimeligt hurtige til at finde vores fælles rytme igen. Vi har altid været gode til at snakke om tingene, tilføjer den 30-årige sygeplejerske.

Annonce

Børnene tog hurtigt far til sig

Randi Højriis indrømmer dog gerne, at hun i den første tid med en ekstra voksen i kommandocentret ind i mellem havde svært ved at lade den hjemvendte soldat komme til:

- Jeg kørte det hele meget slavisk og havde svært ved at give slip på nogle af opgaverne.

Mens ægtemanden var 5000 kilometer borte i et trist og endeløst ørkenlandskab, hvor dagene nemt flød sammen, levede hun et liv med skemalagte rutiner omkring alt fra fitness og familiebesøg til vasketøj og venindehygge.

Derfor kunne Randi på det nærmeste blive stresset, når Carsten efter aftensmaden foreslog, at de alle fire satte sig ind på stuegulvet for at lege. Hun var vant til, at Alberte og Sebastian på den tid af dagen skulle gøres klar til at komme i seng:

- De nyder helt vildt at have ham hjemme, og de var hurtige til at lukke ham ind igen. Det var vi nervøse for, om de ville. Men de tilgiver hurtigt - det er det nemme ved børn, siger Randi Højriis om Alberte og Sebastian på i dag to og tre et halvt år.

Soldater, der returnerer fra en krigszone, kan have svært ved at falde til i en dansk hverdag, og for nogle bliver lunten lidt for kort med fare for at havne i verbale skyttegravskrige. Men det har ikke været tilfældet for den vestjyske premierløjtnant, der som delingsfører havde 32 soldater under sig i Afghanistan - i hvert fald ikke, hvis man spørger hustruen:

- Nej, det synes jeg faktisk ikke. Han er kommet hjem over al forventning, og det har mere været i modsat retning. Han kan godt blive lidt rørstrømsk til børnenes fødselsdage, når han på den måde oplever, hvad han er gået glip af. Han nyder bare at være hjemme.

Trykket stemning i julen 2012

Carsten Højriis var hjemme på orlov i december 2012, men henover julen det år var stemningen trykket, for alle vidste, at han skulle rejse igen 2. juledag.

I år har det været langt mere afslappet, og umiddelbart er der ikke nye missioner i fjendeland, der forstyrrer familiefreden. Men som gift med en professionel soldat ved Randi Højriis udmærket, at premierløjtnanten måske bliver nødt til at kysse farvel igen på et tidspunkt:

- Jeg tror aldrig, man bliver bedre til det. Det vil altid være en ny ting - især i forhold til børnene, for så er de jo blevet ældre. Men jeg tror helt sikkert, at vi som par vil være bedre rustet - også til at finde ud af, hvad det er for nogle spørgsmål, vi skal have snakket igennem, siger Randi Højriis og tilføjer:

- Det er ikke noget, jeg går rundt og frygter. Hvis der kommer en ny mission, og han har mod på det, så vil jeg bakke ham op. Det tager vi til den tid - sådan er vi indstillet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Stram op – og hold fast i lukkeloven

Læserbrev: Over de sidste uger har butiksansatte knoklet r…. ud af bukserne. Uden at kny sørger medarbejderne i vores butikker for, at der er fyldt op på hylderne, så vi alle sammen kan få mad på bordet, toiletpapir og andre fornødenheder. Og mange danske familier har fået deres køkkenskabe fyldt godt op. De butiksansatte har brug for påskens fridage til et velfortjent hvil. Derfor bør man ikke suspendere lukkeloven henover helligdagene. I denne tid, hvor myndighedernes anbefalinger er at blive hjemme og undgå tæt kontakt til andre mennesker, løber butiksansatte en daglig risiko med kontakt med flere hundrede kunder om dagen. De sætter eget helbred på spil for at passe deres job. Butiksledelserne rundt om gør alt, hvad de kan, for at passe godt på de ansatte med håndsprit, hyppig håndvask, plexiglasplader ved kassen og ’Hold afstand’-skilte på gulvene. Stor ros for det. Men at arbejde under de forhold er anstrengende. Helligdagene i påsken med lukkede butikker kan også være med til at passe på de ansatte, så de kan blive ved med at passe deres arbejde, så længe corona-krisen varer. Derfor, kære politikere: Hold fast i lukkeloven! Og så skal familien Danmark altså stramme op. Lad nu være med at klathandle en liter mælk og en pakke gær. Køb ind til flere dage og lad én person klare det. Det er heller ikke nu, I skal hele familien afsted på ose-tur i de lokale butikker for at se på nye ipads, havetrampolin til ungerne eller lamper til stuen. Det er måske fristende for at skabe et afbræk i tiden med hjemmeskole, men lad være. Jo flere I kommer sammen, jo større risiko udsætter I butikspersonalet for. Ring til den lokale butik i stedet og lav en aftale om at få leveret varen – eller at I kan hente den pakket i en pose. Så kan I både støtte vores midt- og vestjyske butikker og passe godt på de ansatte og jer selv samtidig.

Annonce