Annonce
Sport

Randers-direktør: Brøndby kan få profil for et højere bud

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Hvis Brøndby hæver sit bud på Randers-profilen Saba Lobjanidze, så er Randers klar til sælge.

Det var en noget speciel kamp for Randers-profilen Saba Lobjanidze søndag eftermiddag, da Randers spillede 2-2 mod Brøndby i et sandt superligadrama.

Tidligere på ugen blev det nemlig offentligt kendt, at netop Brøndby havde afgivet et bud på den georgiske kantspiller, men at Randers havde afvist buddet, fordi det ikke svarede til den pris, kronjyderne ønskede for profilen.

Efter kampen satte Randers' sportslige direktør, Søren Pedersen, ord på det bud, som Brøndby har lagt på Lobjanidze.

- Status er, at Brøndby har givet et bud, som vi har afvist, fordi det ikke var godt nok.

- Vi er i den situation, at hvis Brøndby byder den rigtige pris, så er det ikke noget problem at sælge ham i det her transfervindue, siger Pedersen.

Brøndby fik fire point mere end Randers i sidste sæsons grundspil i Superligaen, så klubben fra Vestegnen kan umiddelbart betragtes som en konkurrent.

Men det er prisen og ikke klubben, der er det afgørende faktum i et salg.

- Der er mange, der er interesserede i Saba, og kommer det rigtige bud, så ser vi på det. Vi kunne ikke finde på at sige nej, bare fordi det er Brøndby, siger Pedersen.

Lobjanidze selv kalder Brøndby for en interessant destination. Han holder dog fokus på præstationerne i Randers - også selv om modstanderen hedder Brøndby.

- Jeg har hørt om buddet, men jeg forsøger at holde fokus. Brøndby er en stor klub, så jeg er naturligvis interesseret i at skifte dertil, men det er ikke min beslutning alene.

- Det var selvfølgelig specielt at spille mod Brøndby, men jeg tænkte ikke over at præstere bedre, fordi det var dem, siger Lobjanidze.

Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, gav ingen kommentarer efter kampen, men kaldte over for Eurosport Lobjanidze for en interessant mulighed inden kampen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce