Annonce
Indland

Radikale står fast på krav om mere udenlandsk arbejdskraft

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den største udfordring for dansk økonomi er manglen på arbejdskraft, siger Morten Østergaard før forhandling.

Både Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten afviser, at der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande uden for EU.

Men De Radikales leder, Morten Østergaard, står fast. Han ønsker at sænke den såkaldte beløbsgrænse, så det bliver muligt for flere udlændinge at komme ind på det danske arbejdsmarked.

Forud for onsdagens forhandlinger med Mette Frederiksen om en ny regering, siger Morten Østergaard:

- Den store økonomiske udfordring for både den offentlige og den private sektor er, at vi risikerer at mangle folk. Der mangler både pædagoger og industriteknikere, som vi kan ansætte.

- Vi skal adressere bekymringen og utrygheden hos de ansatte i de private virksomheder, om hvilken politik en ny regering vil føre, siger Morten Østergaard.

Han mener, at behovet for udenlandsk arbejdskraft er blevet endnu større i lyset af det såkaldte paradigmeskift i udlændingepolitikken, hvor der lægges vægt på hjemsendelser.

- Hvis man smider arbejdende flygtninge ud, så svækker det både de danske virksomheder og de offentlige institutioner. Og hvis man ikke vil være med til at tiltrække mere offentlig arbejdskraft, så kommer vi til at mangle folk.

- Alene vores råderum er baseret på en forventning om et stort antal ekstra udenlandske medarbejdere i virksomhederne og de offentlige institutioner. Det er den virkelighed, vi taler ind i, siger Morten Østergaard.

Han har tidligere gjort det til et ultimativt krav til Mette Frederiksen, at hun øger beskæftigelsen, hvis hun vil danne regering. Sker det ikke, vil De Radikale aktivt blokere for dannelsen af en S-ledet regering i en dronningerunde, har Morten Østergaard sagt.

De Radikales leder er dog også klar til at se på andre reformer af arbejdsudbuddet. Morten Østergaard ønsker blandt andet at hæve skatten på "forurening" til gengæld skal skatten på arbejde sættes ned.

De Radikale er også klar til at se på, om man kan "få folk, der har lyst til det, til at blive længere på arbejdsmarkedet".

- Vi er ikke afvisende over for noget som helst på det område. Men vi er fuldstændigt og pinligt bevidste om, at hvis ikke man har et sund økonomisk fundament at føre politik på, så kan ingen af de ambitioner, vi er enige med venstrefløjen om, blive til noget, siger Morten Østergaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce