Skjern

Radikal ærgrelse: Fik klippet plakater ned to gange i Skjern

- Jeg vil helst ikke gøre mig til dommer over, hvad der er sket med dem, men jeg vil gerne sige, at det er ikke i orden at fjerne valgplakater, uanset hvad det så er afledt af, fastslår Thomas Sloth. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Nu overvejer folketingskandidat Thomas Sloth, om Radikale Venstre skal vente med at hænge plakater op i Skjern, efter at partiet fik klippet flere EU-plakater ned. Også Liberal Alliance er ramt af nedklipning.

SKJERN: Radikale Venstres folketingskandidat, Thomas Sloth, overvejer nu hvornår hans valgplakater skal hænges op i Skjern, efter at partiet har fået revet halvdelen af sine EU-parlaments-valgplakater ned, kort efter at de er blevet sat op.

Lørdag måtte der sættes plakater op for EU-parlamentsvalget, og som alle andre partier, var Radikale Venstre også på gaden lørdag for at sikre sig de gode lygtepæle.Thomas Sloth anslår at partiet alt i alt havde hængt 10 plakater op i Skjern. Det drejer sig om plakater med Morten Helveg Petersen, Poul Elmegaard og desuden plakater med et B, som er Radikale Venstres partibogstav.

- Et af partiets trofaste medlemmer havde været ude for at hænge plakater op, og vi har en uskreven regel om, at vi kører rundt og tjekker dem undervejs, for at være sikre på, at de ikke er faldet ned, eller er kommet til at hænge for lavt i forhold til reglerne. Tirsdag aften fik jeg besked fra ham om, at de steder, hvor der var hængt plakater op, var de ikke længere. Han kiggede så efter, og plakaterne var klippet ned og smidt i en busk, fortæller Thomas Sloth.

Tirsdag blev plakaterne igen sat op. Onsdag morgen var de klippet ned igen.

- Jeg vil helst ikke gøre mig til dommer over, hvad der er sket med dem, men jeg vil gerne sige, at det er ikke i orden at fjerne valgplakater, uanset hvad det så er afledt af, fastslår Thomas Sloth.

Samtidig kunne Radikale Venstre konstatere, at også plakater fra Liberal Alliance var klippet ned.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at der er nogle mennesker, der har så meget foragt for demokratiet, siger lokalformand for Liberal Alliance, Anders Paabøl Christensen.

Venter måske

Indtil nu har planen været at hænge 100 plakater fra Radikale Venstre op i Skjern, men det er en plan, der kan nå at ændre sig.

- Nu regner jeg med, at der kommer mere respekt for plakaterne. Måske fordi at det er lokale kandidater, der er på, men jeg tror, at vi kommer til at vente med at hænge op i Skjern, og ikke nær så mange, som vi havde planlagt i første omgang, siger Thomas Sloth. Udover hans ansigt på plakaterne, er der også plakater med de øvrige kandidater fra Radikale Venstre i Vestjyllands Storkreds, ligesom B-plakaterne også bliver hængt op.

Anders Paabøl Christensen fortæller, at der i Skjern-Tarm er ophængt omkring 30 plakater for Liberal Alliance, men at det store ryk kommer på lørdag.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce