Annonce
Alarm 112

Røver idømmes forvaring for voldtægter under flugt

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Byretten har kendt en 34-årig skyldig i voldtægter, som han begik under flugt fra retspsykiatrisk afdeling.

En 34-årig mand er mandag blevet kendt skyldig i at have begået to voldtægter under en flugt fra en retspsykiatrisk afdeling sidste år.

Afgørelsen faldt i Retten på Frederiksberg, der idømte ham forvaring og dermed besluttede at spærre ham inde på ubestemt tid for sine forbrydelser.

Det oplyser Karoline Døssing Normann, der er forsvarer i sagen. Sammen med sin klient ankede hun dommen på stedet med påstand om frifindelse.

I 2016 blev manden i Østre Landsret dømt for flere hjemmerøverier. På grund af sindssyge blev han dog ikke idømt fængsel, men anbringelse på en retspsykiatrisk afdeling.

Efter to år stak den 34-årige af fra anbringelsen. Det var under den flugt, at voldtægterne fandt sted først i Brønshøj og siden i Odense N.

Ved den første voldtægt 29. september truede han en kvinde med, at han ville dræbe hende eller skade hendes familie.

Knap to uger senere - 10. oktober - voldtog han en anden kvinde i Odense. Her var han bevæbnet med knive.

I spørgsmålet om, hvorvidt manden var skyldig i voldtægterne eller ej, var det særligt kvindernes forklaringer, der blev lagt vægt på.

Forvaring kan komme på tale i sager om grov personfarlig kriminalitet og i sager om sædelighedsforbrydelser.

Sanktionen er formelt set ikke en straf, men en særlig foranstaltning, der kan pålægges i stedet for en straf, når den dømte anses for at være særlig farlig.

Manden har tidligere været sindssyg. Men sindssygdom var ikke i spil i den aktuelle sag. Selv om forvaring forudsætter en vis farlighed, så bliver det kun givet til personer, der anses for at være tilregnelige.

Manden stammer fra Uganda og kom til Danmark som barn. Ud over forvaring blev han udvist fra Danmark for bestandig. Det blev han også i landsretten.

Da der er nedlagt navneforbud i sagen, er det ikke muligt for Ritzau at beskrive den 34-åriges identitet nærmere eller bringe hans navn.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce