Annonce
Indland

Rødt flertal vil undersøge Støjbergs rolle i asylsag

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sagen om ulovlig adskillelse af unge asylpar er blevet bragt ind i de igangværende regeringsforhandlinger.

Det er tilsyneladende nærmest umuligt for Inger Støjberg (V) at ryste sagen om adskilte asylpar - også kendt som barnebrudssagen - af sig.

Sagen får nu endnu et kapitel, idet den er blevet en del af de igangværende regeringsforhandlinger. Det skriver Berlingske.

Socialdemokratiet, Enhedslisten, De Radikale og SF, der forhandler om grundlaget for en mulig ny regering, vil have en uvildig undersøgelse af afgående udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og hendes rolle i sagen om adskillelse af asylpar.

Socialdemokratiets Mattias Tesfaye har tidligere sagt, at han "har tabt tilliden til ministeriet i denne sag".

Nu siger han til Berlingske:

- Vi står naturligvis ved, at der er behov for at undersøge Inger Støjbergs håndtering af denne sag nærmere.

Udgangspunktet for kritikken er en ulovlig instruks, som Inger Støjberg i februar 2016 udstedte i form af en pressemeddelelse, som Udlændingestyrelsen fik besked om at administrere efter.

Instruksen betød, at asylpar, der opholdt sig i Danmark, skulle adskilles, hvis den ene part var under 18 år.

Siden har Folketingets Ombudsmand betegnet det som "særdeles kritisabelt", fordi det enkelte par har krav på en individuel sagsbehandling.

Gruppeformand hos De Radikale Sofie Carsten Nielsen fortæller til Berlingske, at sagen er blevet en del af regeringsforhandlingerne.

- Lov og ret er rigtig vigtig for Radikale Venstre. Det var det før valget, og det er det efter valget. Det her handler ikke om Inger Støjberg. Det handler om, at alle skal overholde loven, og det skal undersøges, siger hun.

En undersøgelse af Inger Støjbergs rolle var et ønske fra de røde partier allerede inden folketingsvalget.

Her fremsatte Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Alternativet og Enhedslisten et beslutningsforslag om en uvildig undersøgelse.

Men det blokerede regeringen sammen med Dansk Folkeparti for.

Der har været afholdt flere samråd i sagen. Inger Støjberg har gentagne gange afvist kritikken af sin ageren og har fastholdt, at hun aldrig har "forsøgt at iværksætte en ulovlig praksis".

Hun har overfor Berlingske ikke ønsket at kommentere, at der nu er et nyt flertal for en undersøgelse af sagen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce