Annonce
Håndbold

Rækker Mølles bredde skal besejre Aars

Hvis Rækker Mølle Håndbold som her kan danse sejrsdans i Aars onsdag aften, så er det fordi, holdet er gået videre i oprykningsspillet. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Med en sejr ude over Aars HK onsdag aften sikrer Rækker Mølle Håndbolds herrer sig de helt afgørende kampe om oprykning til 1. division. Uafgjort vil også være godt.

Rækker Mølle: Roskilde-Aars 36-28.

Er det interessant i Vestjylland?

Ja det er det i hvert fald i Rækker Mølle Håndbold, for det er netop Roskilde og Aars, Rækker Mølle er i pulje med om videre avancement i oprykningsspillet om to pladser i 1. division herrer næste sæson.

De tre hold mødes alle mod alle, hvor hvert hold får en udekamp og en hjemmekamp. De to bedste hold går videre.

- Så hvis vi slår Aars onsdag aften på udebane, så er vi allerede sikre på at gå videre. Så har Aars jo ikke point, og så vil vores kamp lørdag hjemme mod Roskilde være lidt underordnet, fortæller Rækker Mølles træner Rasmus Hansen.

Han var i Roskilde søndag aften for at se førnævnte kamp.

- Det var tredje gang, jeg så Aars i denne sæson. De havde svært ved at klare det tempo, Roskilde spillede i, men det var nu også et voldsomt højt tempo gennem hele kampen udført af dygtige spillere på et hold med en gennemsnitsalder på 20 år, fortæller Rasmus Hansen.

Han har noteret sig, at Aars har meget stærke skytter, som helst skal stækkes. Ellers drejer kampen sig mod Aars mest om de ting, Rækker Mølle har kørt på i størstedelen af sæsonen.

- Vi skal spille bredt, vi skal spille tålmodigt, vi skal holde bolden i gang, vi skal bruge vores krydsspil i bagkæden, og så skal vi forsøge at holde højt tempo i begge ender af banen. Og vi kan holde højt tempo, fordi vi har en meget bred trup uden skader lige nu. Den brede trup er en af vore styrker. Så vi går 100 procent efter at få det afgjort allerede i første kamp, siger Rasmus Hansen.

Hvis Rækker Mølle taber, så har holdet en ekstra chance på lørdag, men den chance vil være minimal.

- Den kamp tænker vi slet ikke på endnu. Så vil der være en ny situation, siger Rasmus Hansen.

Hvis Rækker Mølle skulle gå hen og vinde puljen, bliver modstanderen HC Odense fra 1. division, mens andenpladsen giver kampe mod Stoholm fra 1. division. De opgør afgøres bedst af tre kampe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce