Annonce
Håndbold

Rækker Mølle Håndbold håbede på forstærkninger - I stedet for er holdet svækket

Målvogter Caroline Siersbæk til ventsre og Mai Rosenkvist til højre er begge stoppet i Rækker Mølle Håndbold. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Rækker Mølle Håndbold håbede på forstærkninger til den kommende sæson i 2. division damer med to-tre nye spillere. I stedet er truppen blevet smallere.

Rækker Mølle: Det er gået lige modsat det, Rækker Mølle Håndbolds træner Michael Iversen håbede på efter sidste sæson i 2. division damer.

- Ja det må man sige. Vi havde håbet på at lægge nogle lag på ved hjælp af to-tre nye spillere, der kunne se os som et godt led i deres udvikling. Det lykkedes ikke. I stedet er vi blevet endnu færre spillere i truppen, fortæller Michael Iversen.

Han har sagt farvel til målvogter Caroline Siersbæk, der stadig har efterveer efter hjernerystelser. Heldigvis er målvogter Jette Kristensen tilbage i truppen. Mai Rosenkvist har meldt fra, fordi kroppen ikke længere kan klare belastningerne, og så er Jannie Alstrup og Signe Vestergaard begge i lykkelige omstændigheder.

- Bredden er forsvundet. Med Mai har vi mistet noget fysisk styrke, og Jannie og Signe har rutine. Det er gået ud over mange parametre, at vi er blevet færre spillere i forhold til sidste sæsons førsteholdstrup, fortæller Michael Iversen.

Ydermere er Natasja Maribo Hansen endnu ikke i gang. Hun har knæproblemer, og det har stadig lange udsigter bare med træning for hende.

- Truppen er på kun 12 spillere med den ene ude. Vi bliver utroligt sårbare over for skader. Der er alt i alt spillere nok i klubben. Jeg tror, der er omkring 30, der gerne vil træne og spille. Den nye andetholdstræner Thomas Holst har nok at tage af til sit hold i jyllandsserien. Men det er spillere, der vil have bedst af at spille på andetholdet en sæson mere, forklarer Michael Iversen.

Rækker Mølle er tvunget til at dække offensivt igen, for de har ikke fysik til at stå tilbage og vente på modstanderne.

- Det helt store problem bliver igen at score mål nok. Vi forsøger at finde løsninger. Louise Tobiasen skal tage flere skud fra bagkæden, fløjspillerne skal mere i aktivitet. Vi skal bygge på kompetencerne hos vore egne spillere, der skal kunne klare nye roller, når der er behov for det, fortæller Michael Iversen.

Sidste sæson var fin med en fjerdeplads, og Rækker Mølle hængte på i toppen stort set hele vejen.

- Hvis det kører optimalt, kan vi måske komme i top fire igen. Men hvis vi får skader eller andre uheld, så risikerer vi at blive det tynde øl i rækken. Jeg frygter, vi ikke har kontinuitet til at komme med i toppen. For der er mange gode hold med. Begge nedrykkere fra 1. division er havnet i vores pulje. AGF er eksempelvis med, og de ser meget stærke ud. Det er også nyt, at klubberne må bruge deres U19-ligaspillere frit på seniorholdene i denne sæson. Det kan klubber som Silkeborg/Voel KFUM og Team Esbjerg benytte sig af, og det gør ikke tingene bedre for os. Det kan blive en hård sæson, siger Michael Iversen.

Rækker Mølle Håndbolds trup: Jette Kristensen, Heidi Hansen, Else Jensen, Johanne Brarup, Louise Tobiasen, Maja Bech, Louise Møller, Natasja Maribo Hansen, Line Hansen, Mia Hansen, Ninna Hedegaard og Maria Iversen.

Annonce
Louise Tobiasen skal skyde mere fra distancen i den kommende sæson. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce