Annonce
Kultur

Rå barndom i Ringkøbing: Benhård og brutal realisme i Lasse Løagers tredje roman

Lasse Løager har trods de dårlige barndomsminder et nært forhold til Ringkøbing, hvor hans bøger foregår. Omslaget, der tegnet af Theis N. Veile, viser blandt andet både Ringkøbing Kirke og fjordfærgen "Sorte Louis". Foto Poul Osmundsen.
Forfatteren med de rå Ringkøbing-rødder er ude med "Gespenst"; en roman, der tager udgangspunkt i Lasse Løagers egne oplevelser fra barn- og ungdommen.

RINGKØBING: En barsk oplevelse venter de læsere, der kaster sig ud i "Gespenst", Lasse Løagers tredje roman, der udkommer mandag 4. november.

Lasse Løager byder nemlig på en benhård, brutal realisme allerede fra første linje, og vold, svigt og afmagt er hverdagen for romanens hovedperson, drengen Jacob, der af vennerne kaldes Frost.

Og den 43-årige forfatter ved, hvad han skriver om. Han voksede op i Ringkøbing som den yngste i en børneflok på otte. Hans opvækst blev præget af overgreb, svigt og drømme om et andet liv.

En voldsdom, en ulykke og et misbrug af medicin og alkohol har sat ar på hans krop og sjæl, men har også givet næring til drømmen om at skrive.

I 2016 udkom den første roman, "Skyggefald", der fik megen rosende omtale. I 2018 fulgte "Evig Nat", og nu kommer altså "Gespenst", der er en tilbagevenden til miljøet og skæbnerne fra den første roman.

- Vi ser dog det hele fra en anden vinkel og kommer nogle lag dybere i denne fortælling, siger Lasse Løager.

Hvor "Skyggefald" havde selvbiografiske træk, tager "Gespenst" udgangspunkt i den skæbne, som en af hans venner fra dengang, da han boede i Ringkøbing, fik.

Annonce

Venner

- Venner er holdepunkter i næsten alles tilværelse, men jo i endnu højere grad når familien ikke er det. Uden dem er man isoleret inde i sig selv, men sammen med dem kan man forme en imiteret normalitet, som trods alt er bedre end ingenting. Venskaberne med ligesindede kan samtidig skabe yderligere marginalisering i forhold til det reelt "normale", siger forfatteren.

- Et centralt emne i bogen er skæbnen, og hvordan man klarer sig i de storme, tilværelsen udsætter en for. Hovedpersonen er et menneske, der ikke kan klare den storm.

"Frost" befinder sig i et liv, han ikke forstår og i en verden, som han ikke føler, han hører til i. Moren drikker tæt, men "månedens mand" udstikker ordrer og slag. En normal hverdag synes uopnåelig for Jakob, der udvikler et had til "de normale", til de børn, der vokser op i trygge rammer omgivet af kærlighed.

Romanen er udgivet på Forlaget Jack, og trykt på Rasmussens Bogtrykkeri.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce