Annonce
Udland

Putin vil have russerne til at få flere børn

Pool/Reuters

Ruslands præsident vil have landets fødselsrate hævet fra 1,5 børn til 1,7 børn, siger han i årlig tale.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har onsdag lovet et økonomisk løft til børnefamilier i et forsøg på at booste landets fødselsrate.

Det sker under præsidentens årlige tale i parlamentet.

- Ruslands skæbne og fremtidsudsigter afhænger af, hvor mange af os der er, siger Putin ved talens åbning.

Putin håber at bringe fødselsraten op på 1,7 børn per kvinde inden udgangen af 2024. Sidste år lød fødselsraten på 1,5.

For at sikre det, lover Putin blandt andet et engangsbeløb til nybagte forældre.

Beløbet lyder på godt 50.000 kroner. Det er et beløb, der i dag først gives til familier, når de får deres andet barn.

- Vi bliver nødt til at støtte de unge, der er ved at tage hul på et familieliv og helt sikkert drømmer om at få børn, siger Putin.

Præsidenten vil også udvide udbetalingen af børnepenge til fattige familier. De vil nu få støtte, frem til børnene er syv år - fremfor de nuværende tre år.

Putin rundede flere forskellige emner under onsdagens tale.

Han åbner blandt andet op for at holde en folkeafstemning om at ændre landets forfatning. Den skal udvide parlamentets magt.

- Jeg betragter det som værende nødvendigt at holde en afstemning blandt landets borgere om hele pakken af ændringer af landets forfatning, siger Putin uden at give yderligere detaljer om tidspunkt for sådan en afstemning.

Putins forslag lyder blandt andet, at parlamentet skal vælge premierministeren og de øverste ministre.

- Det vil øge parlamentets rolle og indflydelse i landet, siger Putin.

En præsident vil ikke have magt til at afvise de foreslåede kandidater, siger Putin. Præsidenten kan på et senere tidspunkt dog beslutte at fjerne premierministeren eller ministre.

- Rusland skal fortsætte med at have et stærkt præsidentsystem, siger Putin.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce