x
Annonce
Erhverv

Landbruget håber på grønt guld-eventyr: - Vi tror på, at det her projekt kan blive det nye vindmølleeventyr

Vestjyllands Andel spiller en nøglerolle i etableringen af et gårdanlæg til raffinering af græs - og vestjyske landmænd ser store perspektiver. Pressefoto.
Vestjysk Landboforening hilser græsproteinprojekt velkomment; det åbner en lang række muligheder for vestjyske landmænd, både for indtjening og for at imødekomme stigende miljøkrav, fastslår formand Søren Christensen.

RINGKØBING-SKJERN: Er det grønt guld, de vestjyske landmænd har til at vokse på deres marker?

Det mener kræfterne bag etableringen af Danmarks første gårdanlæg til bioraffinering af græs på Ausumgaard ved Struer; blandt disse er - som omtalt i Dagbladet onsdag - Vestjyllands Andel.

- Vi tror på, at det her projekt kan blive det nye vindmølleeventyr. Med produktionen af græsprotein har vi ambitioner om at øge værdikæden for den enkelte landmand, som både får mulighed for at skabe en grønnere og mere bæredygtig profil og samtidig sikre en økonomisk gevinst, siger projektchef Daniel Schou Jensen fra R&D Engineering & Automation.

Vestjysk landbrug hilser da også planerne om udvinding af græsprotein velkommen. Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, peger på, at bliver projektet en succes, åbner det spændende muligheder for landmændene.

- Dels kan der tjenes penge på det, dels kan vi ved at lægge eksempelvis lavbundsjorder om til græs være med til at imødekomme de stadigt øgede krav til landbruget om at mindske CO2-udledningen, siger Søren Christensen, der selv har jordarealer ned til Skjern Å, som han godt kunne se omlagt til produktion af græsprotein.

- Det er et godt tiltag, som vi i landbruget bakker op om, siger han.

Annonce

Blå og grønne proteiner

Steen Bitsch, direktør for Vestjyllands Andel, fastslår, at VA prioriterer udviklingen af lokalt fremstillet protein højt.

- Vi har allerede taget ét skridt i den rigtige retning med etableringen af Danish Marine Protein (søstjernefabrikken i Skive, red.). Med projektet på Ausomgaard tager vi et endnu større skridt.

- Med først de blå proteiner i former af blandt søstjerner og muslinger samt nu et grønt protein i form af græs står vi med nogle højværdiprodukter, som rammer lige ind i den aktuelle bæredygtighedsdagsorden. Sammen med vores medlemmer og dansk landbrug i almindelighed har vi en klokkeklar ambition om at nedbringe mængden af importeret soja, og får det projekt først luft under vingerne, ser vi et stort udviklingspotentiale, siger Steen Bitsch.

Flere anlæg på vej?

Anlægget ved Ausumgaard har fået 14 millioner kroner fra Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram. Målsætningen er, at der skal etableres endnu flere gårdanlæg i løbet af de næste to-tre år.

- Vi har allerede fået henvendelser fra landmænd og biogasanlæg, som er interesseret i at vide mere om projektet, så der er ikke tvivl om, at efterspørgslen er der, siger Daniel Schou Jensen.

Et af målene med græsproteinprojektet er at komme på markedet med et foderprodukt, som gør det mere rentabelt og dermed attraktivt for både planteavls- og svinebedrifter at omlægge kornmarker til græs - til gavn for klima og miljø.

- Dette projekt er helt essentielt for at få etableret en betydelige produktion af græsprotein i Danmark. Hvis vi skal lykkes med en bred, kommerciel produktion, er det en forudsætning, at det er kommercielt levedygtigt - både for de landmænd, der skal dyrke græsset, for de virksomheder, der skal forarbejde det til proteinfoder, og for de husdyrproducenter, der skal fodre med det i fremtiden, siger bioøkonomichef i landbrugets videns- og innovationshus, SEGES, Lars Villadsgaard Toft.

Og Søren Christensen fastslår altså, at landmændene så absolut er interesserede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

To gasflasker taget fra campingvogn

Læserbrev

Corona. Vi skal bruge de danske oplevelser som aldrig før

Læserbrev: I Danmark har vi gennem de seneste ti år bygget et fantastisk turismeprodukt op med et meget bredt udbud af restauranter i alle prisklasser, som gør, at man kan spise kvalitetspizza og gourmetburgere den ene dag og på Michelinrestaurant den næste. Man kan vælge at bo på et nyistandsat vandrerhjem eller på et femstjernet luksushotel. Kort sagt er der masser af oplevelser til enhver smag. Men alle virksomhederne i erhvervet er hårdt ramt af COVID-19-virussen, og vil vi fortsat have et spændende og differentieret oplevelsesudbud i Danmark, så har vi alle et ansvar. Et ansvar for at støtte de danske restauranter, cafeer, forlystelsesparker og øvrige oplevelsesvirksomheder for at bidrage til deres overlevelse. De første konkurser fra hotel- og restauranterhvervet er begyndt at tikke ind. Desværre kommer der flere. Mange flere. Regeringen har allerede gjort meget, og det har danskerne også. Nogle restauranter og hoteller har satset på takeaway gennem krisen, og mange fortæller om kolossal opbakning fra nærmiljøet. Netop denne følelse må vi ikke glemme, når Danmark igen åbner. For behovet for støtte til de lokale virksomheder vil bestå. Denne krise forsvinder ikke igen med det samme. Erfaringer fra tidligere kriser viser, at det vil tage turisme- og oplevelseserhvervet flere år at komme tilbage til det tidligere niveau. Måske kommer turisterne igen - men hvornår? De senere år er turisterne kommet rejsende hertil fra hele verden for at tage del i den danske hygge og se på dansk kultur og design. De lægger 55 milliarder kroner om året. Penge, som bidrager til et stærkt turisterhver, vi som danskere også får mulighed for at nyde. Men når forbruget fra udenlandske turister forsvinder, er der ekstraordinært brug for, at vi selv støtter op. Vi kan ikke forvente, at udenlandske turister og forretningsrejsende med det samme igen strømmer til landet. Og selvom vi danskere kan ikke dække hele deres forbrug, så kan vi bidrage flere steder. Dette forår har mange været nødsaget til at aflyse runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og andre store mærkedage, der skulle være fejret på hoteller, kroer og restauranter. Forhåbentlig kan disse fejringer gennemføres på et senere tidspunkt. Og måske kan en del af feriebudgettet, der var afsat til en tur til Østen eller Middelhavet i stedet bruges på ophold langs de danske kyster og til at nyde et fantastiske måltider på landets restauranter. Støtter vi ikke erhvervets virksomheder i dag, har vi dem måske ikke i morgen. Det vil være en skam, for turismeproduktet i Danmark er vokset med innovative ideer og spændende nye projekter, som skaber arbejdspladser, omsætning og vækst i hele Danmark. I år er året, hvor ‘Staycation’ får en helt anden betydning. Det er nemlig dét, der kan være med til at sikre turismeerhvervets overlevelse.

Annonce