Annonce
Erhverv

Landbruget håber på grønt guld-eventyr: - Vi tror på, at det her projekt kan blive det nye vindmølleeventyr

Vestjyllands Andel spiller en nøglerolle i etableringen af et gårdanlæg til raffinering af græs - og vestjyske landmænd ser store perspektiver. Pressefoto.
Vestjysk Landboforening hilser græsproteinprojekt velkomment; det åbner en lang række muligheder for vestjyske landmænd, både for indtjening og for at imødekomme stigende miljøkrav, fastslår formand Søren Christensen.

RINGKØBING-SKJERN: Er det grønt guld, de vestjyske landmænd har til at vokse på deres marker?

Det mener kræfterne bag etableringen af Danmarks første gårdanlæg til bioraffinering af græs på Ausumgaard ved Struer; blandt disse er - som omtalt i Dagbladet onsdag - Vestjyllands Andel.

- Vi tror på, at det her projekt kan blive det nye vindmølleeventyr. Med produktionen af græsprotein har vi ambitioner om at øge værdikæden for den enkelte landmand, som både får mulighed for at skabe en grønnere og mere bæredygtig profil og samtidig sikre en økonomisk gevinst, siger projektchef Daniel Schou Jensen fra R&D Engineering & Automation.

Vestjysk landbrug hilser da også planerne om udvinding af græsprotein velkommen. Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, peger på, at bliver projektet en succes, åbner det spændende muligheder for landmændene.

- Dels kan der tjenes penge på det, dels kan vi ved at lægge eksempelvis lavbundsjorder om til græs være med til at imødekomme de stadigt øgede krav til landbruget om at mindske CO2-udledningen, siger Søren Christensen, der selv har jordarealer ned til Skjern Å, som han godt kunne se omlagt til produktion af græsprotein.

- Det er et godt tiltag, som vi i landbruget bakker op om, siger han.

Annonce

Blå og grønne proteiner

Steen Bitsch, direktør for Vestjyllands Andel, fastslår, at VA prioriterer udviklingen af lokalt fremstillet protein højt.

- Vi har allerede taget ét skridt i den rigtige retning med etableringen af Danish Marine Protein (søstjernefabrikken i Skive, red.). Med projektet på Ausomgaard tager vi et endnu større skridt.

- Med først de blå proteiner i former af blandt søstjerner og muslinger samt nu et grønt protein i form af græs står vi med nogle højværdiprodukter, som rammer lige ind i den aktuelle bæredygtighedsdagsorden. Sammen med vores medlemmer og dansk landbrug i almindelighed har vi en klokkeklar ambition om at nedbringe mængden af importeret soja, og får det projekt først luft under vingerne, ser vi et stort udviklingspotentiale, siger Steen Bitsch.

Flere anlæg på vej?

Anlægget ved Ausumgaard har fået 14 millioner kroner fra Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram. Målsætningen er, at der skal etableres endnu flere gårdanlæg i løbet af de næste to-tre år.

- Vi har allerede fået henvendelser fra landmænd og biogasanlæg, som er interesseret i at vide mere om projektet, så der er ikke tvivl om, at efterspørgslen er der, siger Daniel Schou Jensen.

Et af målene med græsproteinprojektet er at komme på markedet med et foderprodukt, som gør det mere rentabelt og dermed attraktivt for både planteavls- og svinebedrifter at omlægge kornmarker til græs - til gavn for klima og miljø.

- Dette projekt er helt essentielt for at få etableret en betydelige produktion af græsprotein i Danmark. Hvis vi skal lykkes med en bred, kommerciel produktion, er det en forudsætning, at det er kommercielt levedygtigt - både for de landmænd, der skal dyrke græsset, for de virksomheder, der skal forarbejde det til proteinfoder, og for de husdyrproducenter, der skal fodre med det i fremtiden, siger bioøkonomichef i landbrugets videns- og innovationshus, SEGES, Lars Villadsgaard Toft.

Og Søren Christensen fastslår altså, at landmændene så absolut er interesserede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce