Annonce
Danmark

Professorer: Mere kabellægning af master er nærmest umulig

(ARKIV) Højspændingsledninger. Planerne om at opføre 170 kilometer højspændingsledning på flere hundrede 35-meter høje elmaster har mødt stor kritik fra lokale borgmestre og borgere. Nu skal muligheden for nedgravning granskes nærmere. Det skriver Ritzau, onsdag den 13. juni 2018.. (Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix)
Professorer bakker op om, at der ikke kan kabellægges mere end 15 procent af højspændingsledninger i Jylland.

Der har været rejst usikkerhed om, hvor stor en andel af den 170 kilometer lange højspændingsledning gennem Syd- og Vestjylland, der kan lægges i jorden.

På en teknisk høring torsdag siger en stribe professorer, at man ikke principielt kan sige, at det er teknisk umuligt at kabellægge, men i praksis er det i øjeblikket.

- Selvfølgelig vil der ske en teknologisk udvikling, som gør, at vi vil blive bedre til at grave luftledninger ned. Det tager bare rigtig lang tid.

- Med de 15 procent er det lige før, jeg vil sige, at det er risikabelt, siger professor Claus Leth Bak fra Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet.

Det statslige selskab Energinet, der driver nettet, mener selv, at man i forvejen er banebrydende, når man vælger at lægge 15 procent af strækningen ned i jorden.

Højspændingsmasterne har mødt stor modstand fra lokale politikere og borgere. De vil gerne have gravet en større del af kablerne ned.

Professor i energiplanlægning Henrik Lund fra Aalborg Universitet havde ikke mulighed for at være til stede, men i en skriftlig udtalelse konkluderer han, at det ikke er umuligt.

- Men en teknisk løsning kan godt være så dyr og uhensigtsmæssig, at man kan opfatte den som umulig af disse årsager, skriver han.

Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet istemmer den udlægning.

- Med de kriterier der er, så er det sådan, det er, siger han og kritiserer samtidig de politiske og tekniske kriterier, der er opsat for opgaven.

Professor Björn Andresen ved Ingeniørhøjskolen på Aarhus Universitet påpeger, at der med hensyn til den grønne omstilling ikke er tid til at vente, så projektet udskydes, til teknologien bliver bedre.

- Vi har ikke tid til at vente, helt ærligt det tror jeg ikke, vi kan. Tiden er bare løbet fra os, siger Björn Andresen.

Professor Claus Leth Bak opfordrer til, at man inddrager borgerne og lader højspændingsledningerne zigzagge uden om borgernes grunde.

- Rent elektrisk sker der ikke noget ved, at man zigzagger. Det er et spørgsmål om helhedsindtryk, og hvad den enkelte lodsejer synes om det.

- Det vil koste en lille smule mere, ikke særlig meget, og det er teknisk muligt. De borgere, der skal leve med ledningerne, må være dem, der skal have størst mulig indflydelse på, hvor skidtet står, siger Claus Leth Bak.

En repræsentant fra Energinet siger torsdag på høringen, at man forsøger at tage hensyn til den enkelte ejer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Grib bolden til håndboldens dag

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Skjern

Cirklen-byggeriet i Skjern: Byrådsmedlems tålmodighed er brugt op - stemmer nej til halv etage mere

Annonce