Indland

Professor: Permanent grænsekontrol vil ramme kernen af EU

Hannah McKay/Reuters
Danmark kan formentlig finde allierede i EU, der også vil have selvbestemmelse over grænser, mener professor.

Vindene blæser i retning af nye regler i Schengen-samarbejdet, men det går "relativt vidt", når et politisk flertal ønsker, at Danmark selv kan bestemme, hvor længe der skal være grænsekontrol.

Sådan lyder vurderingen fra Henrik Larsen, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

- Det har nogle store implikationer. Det har stor betydning for det indre marked, og det er jo kernen af EU og meget af det, Danmark også er glad for.

- Så på den måde spiller det også lidt imod det, Danmark og mange andre lande er glade for, nemlig det indre marked, siger Henrik Larsen.

Venstre meddeler mandag, at partiet vil arbejde for nye regler i Schengen-samarbejdet og dermed indføre permanent grænsekontrol.

Partiet møder opbakning fra blandt andet De Konservative, Dansk Folkeparti samt Socialdemokratiet.

Schengen-samarbejdet er en mellemstatslig aftale fra 1985 om EU's ydre og indre grænser, der lader landene have midlertidig grænsekontrol i en kort årrække, men ikke permanent.

Siden 2016 har politi og hjemmeværn stikprøvekontrolleret biler, der passerer den dansk-tyske grænse.

Hvis Danmark ønsker at ændre i reglerne, kræver det opbakning blandt allierede. Og det bør ifølge Henrik Larsen ikke være helt umuligt.

- Jeg vil tro, at Sverige kunne være interesserede. Frankrig og Tyskland kan i virkeligheden også være interesserede i en eller anden målestok. Så der vil være nogle.

- Men jeg vil også tro, at der vil være rigtig mange, som vil frygte for det indre marked. Så på den måde er det ikke en nem sag, siger Henrik Larsen.

Han forventer, at der vil gå "ganske lang tid", før en mulig ændring af reglerne kan falde på plads.

Formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har før advaret om, at kontrol af grænser mellem medlemslandene er en trussel mod EU's indre marked.

Den holdning er han ikke løbet fra, men han udtrykker forståelse for, at Danmark og flere andre EU-lande ønsker kontrol.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce